8 trin til at samle dine små pensionsdepoter i ét depot

Har du også en stribe små, glemte pensioner liggende rundt omkring – men ingen idé om, hvad de egentlig koster dig? Du er langt fra alene. Hver gang vi skifter job, studie eller bank, opstår der et nyt mini-depot, som stille og roligt æder afkastet op i gebyrer og administration.

Det behøver ikke være sådan. Ved at samle dine ordninger i ét strømlinet depot kan du skære omkostningerne ned, få et klart billede af din samlede formue og tilpasse dine investeringer langt mere præcist til dine mål.

I denne guide på Kapitalisme Online viser vi dig de 8 trin, der gør pensionstetris til en leg – fra første login på PensionsInfo til den sidste kontrolopringning, når pengene er landet det rigtige sted. Uanset om du foretrækker hands-off standardløsninger eller elsker at nørde med aktieallokering, finder du her en praktisk drejebog, der sikrer, at hver eneste hårdt tjente krone arbejder effektivt for dig.

Klar til at give din pension et kapitalistisk serviceeftersyn? Lad os komme i gang!

1) Få fuldt overblik: kortlæg alle dine pensioner via PensionsInfo

Før du kan træffe gode beslutninger om at samle dine pensioner, har du brug for et knivskarpt overblik. Det får du hurtigst på PensionsInfo.dk, som samler data direkte fra alle pensionsselskaber, ATP og SKAT.

Sådan henter du oplysningerne

1. Log ind med MitID – vælg “Se din pensionsoversigt”.
2. Klik på “Udskriftsvenlig version” eller “Download PDF”; gem filen lokalt.
3. Åbn PDF’en og arbejd dig ned gennem hver enkelt ordning.

Notér fire nøgleoplysninger for hvert depot

Lav et simpelt regneark eller brug skabelonen nedenfor. Formålet er at få alle dine små depoter frem i lyset, så du senere kan vurdere, hvilke der bør flyttes.

Husk de “usynlige” ordninger

• Gamle arbejdspladser: Pensioner fra tidligere job kan ligge i helt andre selskaber end din nuværende.
• Bank- og forsikringsselskaber: Privattegnede opsparinger oprettet sammen med boliglån eller forsikringer.
• Udenlandske arbejdsgivere: Tjek om din tid i udlandet har oprettet ordninger, som ikke fremgår af PensionsInfo.

Tip: Tilføj en “kommentar”-kolonne

Når du læser PDF’en, vil du måske opdage særlige forhold – f.eks. en garanteret rente eller en ekstra billig omkostningsstruktur. Skriv dem under “Kommentarer”; de bliver vigtige, når vi senere vurderer, om ordningen bør flyttes.

Når listen er komplet, har du etableret dit start-overblik. Det er fundamentet for de syv næste trin, hvor vi sammenligner omkostninger, vælger ét modtagende depot og sætter selve flytningen i gang.

2) Afklar mål, tidshorisont og risikoprofil

Før du beslutter, hvilket depot der skal være modtager af dine spredte pensionskroner, skal du sætte klare mål for, hvornår pengene skal bruges, og hvor store kursudsving du kan leve med undervejs. Det lyder banalt, men de fleste fejler netop her – og ender enten med for defensiv eller for spekulativ en portefølje.

1. Sæt en konkret pensionsdato
   Hvor gammel er du i dag, og hvornår realistisk vil du trække dig tilbage? En 35-årig med plan om at gå på pension som 70-årig har 35 års tidshorisont; en 57-årig med planlagt pension som 67-årig har kun 10 år. Jo længere horisont, desto større andel aktier kan du normalt bære uden søvnløse nætter.
2. Afdæk din risikoprofil
   Der er to sider af risikomønten:
   • Risikoevne – hvor meget tab kan din økonomi objektivt tåle? Fx kan en høj, stabil indkomst eller stor friværdi give plads til mere risiko.
   • Risikotolerance – hvor store udsving kan du følelsesmæssigt acceptere, uden at du fristes til at sælge på det værst tænkelige tidspunkt?

   De fleste selskaber tilbyder et digitalt spørgeskema, som munder ud i en profil (Forsigtig, Moderat, Ambitiøs osv.). Brug det som pejlemærke – men vær ærlig i dine svar.

3. Vælg styringsmodel: standard eller aktiv
   
   • Standardløsning (”pulje” eller life-cycle)
     Selskabet balancerer automatisk mellem aktier og obligationer i takt med, at du nærmer dig pensionsalderen. Fordele: lav involvering, ofte lave omkostninger i arbejdsmarkedspensioner. Ulemper: mindre fleksibilitet; du er bundet til selskabets model.
   • Mere aktiv eller skræddersyet investering
     Du sammensætter selv ETF’er/fonde, factor-strategier eller måske direkte aktier. Fordele: fuld kontrol og mulighed for specialisering (fx grønne investeringer). Ulemper: kræver tid, disciplin og bevidsthed om handelsomkostninger – og risikoen for at du reagerer forkert i turbulente tider.
4. Knyt det til valg af modtagerdepot
   Når du kender tid, risiko og styringsmodel, er det lettere at afgøre:
   • Om din nuværende arbejdsmarkedspension har den rigtige investeringsprofil (mange har 3-7 risikoniveauer at vælge imellem).
   • Om en bankplatform med bredt fondsudvalg er nødvendig, fordi du vil være mere aktiv.
   • Om du skal dele opsparingen i flere ”spande” – fx én højrisiko-pulje og én lavrisiko-pulje – men stadig under ét administrativt depot.

Konklusionen bør være et enkelt dokument eller notat, der opsummerer:

• Pensionsalder (årstal)
• Ønsket risikoprofil (fx ”Moderat – ca. 60 % aktier”)
• Valg af styringsmodel (Standard-pulje / Aktiv DIY)

Gem notatet; du skal bruge det i de næste trin til at sammenligne omkostninger og vælge endelig modtager af dine samlede pensionsmidler.

3) Sammenlign omkostninger, afkast og dækninger

Det er nu, du henter lommeregneren frem og laver den egentlige cost-benefit-analyse. De tre nøgletal, du skal veje side om side, er:

• ÅOP og andre løbende omkostninger
• Historiske afkast i forhold til risiko
• Forsikringsdækninger (tab af erhvervsevne, kritisk sygdom, dødsfald)

1. Åop: Alt-i-én-tallet du kan sammenligne

Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) indfanger både administrations­gebyrer, investerings­omkostninger og indirekte omkostninger i fondene. Et lavt ÀOP på fx 0,30 – 0,60 % er som regel kun muligt i storskalaløsninger eller på en billig bankplatform. Ligger dine små depoter i ældre ordninger med 1,5 – 2,0 % i ÅOP, æder omkostningerne hurtigt en stor bid af det fremtidige afkast.

2. Afkast vs. Risiko: Kig på de sidste 5-10 år, ikke kun sidste år

Brug selskabernes faktaark: sammenlign gennemsnitligt årligt afkast og den tilhørende standardafvigelse (volatilitet). To ordninger med samme afkast er ikke ens, hvis den ene har dobbelt så høj udsving; justér derfor for risiko.

• Fastforrentede gennemsnitsrenteordninger giver ro men ofte lavere forventet afkast.
• Markedsrente med 80-100 % aktier kan betale sig, når tidshorisonten er lang, men kræver risikotolerance.

3. Forsikringsdækninger: Skjulte guldkorn – Eller dyre overforsikringer

Tjek policernes dækningssummer og præmieudgifter:

*Pro tip: Er du allerede dækket via din arbejdsplads, kan en dyr dobbelt­dækning i et lille side-depot være overflødig.

4. Skalafordele ved at samle

• Lavere ÅOP: Mange selskaber sænker omkostninger i takt med depotets størrelse.
• Bedre investeringsløsninger: Større puljer giver adgang til institutionelle fonde med lavere spread og kurtage.
• Én samlet forsikringspakke: Du undgår at betale dobbelt for de samme dækninger.
• Mindre administration: Færre depoter = færre breve, færre depotrenter og enklere selvangivelse.

Sådan laver du sammenligningen i praksis

1. Lav et regneark med kolonnerne: Selskab, Depotværdi, ÅOP, Afkast 5 år, Aktieandel, Dækningssummer.
2. Indtast tal fra hvert depot (brug PensionsInfo, selskabernes nøgletal og forsikrings­oversigter).
3. Beregne forventet værdi om 10/20 år for hvert depot med nuværende ÅOP og et realistisk afkast-antagelse (fx 4 % p.a.).
4. Marker de dyreste ordninger eller dem hvor forsikringen kan undværes – de er de bedste kandidater til flytning.

Summen af analysen er enkel: Hvis du kan skifte fra én dyr minipension til et stort lavomkostningsdepot uden at miste vitale forsikrings­dækninger eller garantier, er sandsynligheden for et højere opsparet beløb ved pension meget stor. Brug derfor tid på denne sammenligning, før du trykker på ”Flyt”-knappen i næste trin.

4) Vælg ét modtagende depot

Nu hvor du har fået overblik over alle dine ordninger, er næste skridt at beslutte hvor de skal samles. Valget står i praksis mellem to hovedspor:

Samle i din nuværende arbejdsmarkedspension

• Lave omkostninger: Stordriftsfordele og kollektive aftaler giver typisk lav ÅOP.
• Indbyggede forsikringer: Tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og dødsfaldsdækning følger automatisk med – ofte til gruppepriser.
• Automatisk livscyklus: De fleste selskaber nedtrapper risikoen, efterhånden som du nærmer dig pension.
• Let administration: Arbejdsgiverens indbetalinger fortsætter uændret, og det nye depot bliver integreret uden ekstra papirarbejde.

Begrænsninger: Investeringsuniverset kan være smalt, og ønsker du f.eks. enkeltaktier eller specifikke ETF’er, er det sjældent muligt. Har du en gammel gennemsnitsrente-ordning med garanteret ydelse, skal du også tjekke, om en flytning tvinger dig over i markedsrente med variabel afkast.

Samle i en privat løsning/bankplatform

• Frihed til selvvalg: Adgang til hele fondsbørsen – ETF’er, indeksfonde, tematiske fonde og obligationer.
• Én samlet investeringsstrategi: Hvis du allerede investerer selv, kan pensionen indgå i samme portefølje- og rebalanceringslogik.
• Transparente omkostninger: Du ser løbende kurtage og depotgebyrer, og kan jage de billigste indexprodukter.

Ulemper: Du mister typisk kollektiv forsikringsdækning og skal købe selvstændige policer, som kan være dyrere. Årlige faste depotgebyrer kan æde fordelen ved lav kurtage, hvis porteføljen er lille. Endelig betaler arbejdsgiver ofte kun til selskabets ordning, så du skal manuelt flytte nye indbetalinger hvert år.

Sørg for, at investeringsmulighederne matcher din strategi

Før du bestemmer dig, så vurder nøje:

• Risikoprofil: Kan depotet tilbyde det ønskede spænd fra 20/80 til 100/0 aktier/obligationer?
• Produktudvalg: Ønsker du passiv indeksinvestering, ESG-fonde eller faktorstrategier – og findes de til fornuftig pris?
• Automatisering: Har du brug for livscyklus-glidning, eller vil du selv rebalancere?
• Skalering: Efter samling bliver depotet større; falder procentgebyrerne, eller er de faste?

Sådan træffer du det endelige valg

1. Lav en side-om-side-sammenligning af ÅOP, investeringsunivers og forsikringsdækning.
2. Beregn forskellen i omkostninger efter sammenlægning – små procenter bliver store beløb over 20-30 år.
3. Kontakt både pensionsselskabet og banken og få skriftlig bekræftelse på vilkår, når hele saldoen er flyttet ind.
4. Vælg det depot, der giver lavest friktion, passer til din risikoprofil – og som du realistisk vil holde dig til de næste mange år.

Når beslutningen er truffet, er du klar til næste trin: at tjekke regler, bindinger og skjulte faldgruber, før selve flytningen igangsættes.

5) Tjek regler, bindinger og faldgruber

Inden du trykker ”flyt”, skal du være helt sikker på, at en overførsel hverken udløser skat, tab af rettigheder eller uventede gebyrer. Brug derfor et par minutter på at gennemgå nedenstående tjekliste – den kan spare dig både penge og ærgrelser.

1. Skattefri flytning kræver samme produkttype

Ønsker du at skifte produktionsform (fx fra ratepension til aldersopsparing), betragtes det som en udbetaling og udløser derfor almindelig indkomstskat. Det samme gælder, hvis du overfører frie midler eller firmapension til en privat kapitalpension i udlandet – her kan skattereglerne være særligt komplekse.

2. Bevar eller opgiv gamle garantier og bonus?

1. Gennemsnitsrente­ordninger (”garantiaftaler”)
   Har du en ældre ordning med gennemsnitlig rente, får du typisk en fast garanteret minimums­forrentning (fx 1,5 % p.a.). Ved flytning til en markedsrenteordning opsiges garantien, og du mister samtidig optjent bonuskapital. Overvej:
   • Hvad er nutidsværdien af garantien kontra forventet merafkast i ny ordning?
   • Har du lang eller kort tid til pension? (garanti stiger i værdi jo tættere du er på udbetaling)
2. An­ciennitetsbonus
   Nogle selskaber tildeler ekstra bonus, når du har været kunde i fx 5, 10 eller 20 år. Flytter du, nulstilles ancienniteten og eventuel fremtidig bonus bortfalder.
3. Særlige dækninger
   Gruppeliv, kritisk sygdom, sundhedsforsikring og tab-af-erhvervsevne følger ofte med som ”pakke”. Hvis dækningerne er koblet hårdt til pensions­ordningen, bortfalder de pr. flyttedato. Undersøg:
   • Kan forsikringer tegnes særskilt eller overføres i samme niveau?
   • Kræver det ny helbredserklæring, og er der karensperioder?

3. Typiske faldgruber – Og hvordan du undgår dem

• Kursskæring ved ophævelse: Ældre ordninger kan have nedslag (fx 1-3 %) hvis du flytter midler før en årlig statusdato. Koordiner tidsmæssigt.
• Udtrædelses­gebyrer: Se prislisten – 500 til 1.500 kr. er normalt, men enkelte selskaber tager mere.
• Markedsrisiko mens du er ”ude”: Midlerne kan stå kontant i op til 10 bankdage. Overvej kurssikring, hvis du ligger tungt i aktier og markedet er volatilt.
• PAL-skat i transit: Hvis flytningen krydser årsskiftet, skal PAL-skat for foregående år først afregnes, før beløbet kan sendes. Det kan forlænge processen.

4. Sådan får du dokumentationen på plads

Bed både afgivende og modtagende selskab om skriftlig bekræftelse på:

• At produkttypen forbliver uændret og flyttes skattefrit
• Hvilke garantier, bonusser og dækninger der ikke kan medtages
• Samtlige gebyrer, kursskæringer og eventuelle ”skjulte” omkostninger

Når du har alle fakta på bordet, kan du bedre vurdere, om den lavere ÅOP i det nye depot opvejer et eventuelt tab af garantier eller forsikringsdækninger.

6) Indhent tilbud og gennemgå gebyrer og vilkår

Nu hvor du har udset dig det depot, der skal modtage alle dine småordninger, gælder det om at få alle detaljer frem i lyset, før du trykker på ”flyt”. Bed derfor selskabet om en fuldstændig og skriftlig gennemgang af både omkostninger og vilkår.

1. Få et samlet prisark
   
   • Flyttegebyrer: Hvad opkræver både afgivende og modtagende selskab? Nogle selskaber har gebyrer pr. kontrakt, andre pr. depot.
   • Ind- og udtrædelsesomkostninger: Spørg specifikt til indskudsgebyrer, administrations­gebyrer samt eventuelle “tillæg” for specialprodukter (fx gennemsnitsrente-ordninger).
   • Kurssikring under flytning: Hvis midlerne står i traditionel ordning med bonusgarantier, kan selskabet tage et kurssikringsgebyr for at låse værdien. Få beløbet på skrift.
2. Krav til investeringsperiode undervejs
   
   • Bliver midlerne midlertidigt placeret på en rentefri “ventekonto”, eller er de investeret i markedet allerede dagen efter afgivende depot har frigivet dem?
   • Spørg om du kan vælge midlertidig lav risiko under flytningen, hvis du er bekymret for at være “ude af markedet”.
3. Forsikringsdækninger – ingen blinde vinkler
   
   • Bed om en oversigt over de konkrete summer ved dødsfald, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom i det nye depot.
   • Afklar om anciennitet eller helbredserklæring påvirker dækningerne, og om du risikerer karensperioder.
4. Få alt på skrift
   
   • Anmod om bindende bekræftelse på alle priser og vilkår, gerne i ét samlet dokument eller pdf-brev. Gem det – du kan få brug for det ved senere tvister.
   • Tjek at der står, hvilken investeringsprofil dine penge placeres i umiddelbart efter flytningen.
5. Sammenlign med andre aktører
   
   • Brug prisarket til at lave et hurtigt ”æbler-med-æbler”-tjek mod 1-2 alternative udbydere. Konkurrence kan ofte presse gebyrerne ned.

Først når du har alle tal og betingelser dokumenteret, kan du trygt gå videre til næste trin og starte selve flytningen. En time ekstra med gennemgang af vilkår nu kan spare dig for tusindvis af kroner – og en hel del hovedpine – senere.

7) Sæt flytningen i gang – sådan gør du

Når du har valgt det modtagende depot og fået alle vilkår bekræftet, er det tid til selve flytningen. Sådan gør du – punkt for punkt:

1. Log ind hos modtagende selskab og opret flytteanmodningen
   De fleste pensionsselskaber og banker har en selvbetjeningsløsning. Her giver du digital fuldmagt til, at selskabet henter midlerne hos dine tidligere udbydere. Du skal typisk:
   • Udfylde en standardiseret “anmodning om overførsel”.
   • Bekræfte CPR-nummer og kontaktoplysninger.
   • Acceptere, at selskabet henter samtykke i PensionsInfo til at se dine ordninger.
2. Angiv præcist hvilke ordninger der skal flyttes
   Hver ordning har et ordrenummer (eller policenummer). Du finder det på:
   • PensionsInfo-oversigten
   • Årsopgørelser fra dine gamle selskaber
   • Netbanken, hvis det er en bankordning

   Notér dem korrekt – en fejl kan forsinke hele processen.

3. Vælg investeringsprofil til de indgående midler
   Inden du trykker “send”, skal du vælge, hvad pengene lander i:
   • Standardprofil (lav, mellem, høj risiko)
   • Alternativ f.eks. “Grøn profil” eller passiv indeks-løsning

   Kun få selskaber placerer automatisk i samme profil som din eksisterende opsparing, så sørg for at krydse det rigtige felt af.

4. Aftal timing – og forstå markedspausen
   Når midlerne flyttes, sælges investeringerne i det afgivende selskab. Pengene står derefter kontant i op til 5-15 bankdage, før de geninvesteres. Du er altså ude af markedet i perioden. Overvej:
   • Om du vil kurssikre (ofte et gebyr) ved meget store beløb.
   • At undgå at sætte flytningen i gang umiddelbart før større politiske/økonomiske begivenheder, hvis du er bekymret for udsving.
5. Følg status aktivt
   Selskaberne skal overføre inden for 5 uger (lovkrav), men der kan opstå flaskehalse. Tjek status i netbanken eller ring, hvis:
   • Der ikke er modtaget bekræftelse på dagsværdien fra det gamle selskab efter 1 uge.
   • Beløbet endnu ikke er indgået efter 3 uger.

   Bed altid om skriftlig kvittering, når overførslen er fuldendt.

6. Når pengene er landet
   Gå ind og kontrollér:
   • At anskaffelsessummerne er korrekt registreret (vigtigt for PAL-skat).
   • At den ønskede investeringsprofil faktisk er aktiv.
   • At begunstigelser og forsikringsdækninger følger med eller er genetableret.

   Er noget forkert, så kontakt kundeservice med det samme – fejl kan rettes inden for 30 dage uden ekstra omkostninger hos de fleste udbydere.

Med disse trin er din flytning sat i system, og du er et skridt tættere på et effektivt og gennemsigtigt pensionssetup.

8) Tjek efter og hold planen ved lige

Når overførslen står som gennemført i netbank eller pensions­oversigten, er det tid til den afsluttende kvalitetssikring – og til at etablere en rutine, der holder din pensionsplan skarp år efter år.

• Gennemgå beløb og anskaffelsessummer
  Tjek i depotoverblikket, at hver eneste krone er kommet frem, og at anskaffelsessummer/afkast­historik følger med. Stem tallene af mod den seneste rapport fra det fraflyttede selskab. Finder du afvigelser, skal du reklamere skriftligt med det samme.
• Opdater begunstigelser og forsikringer
  Sammenlægningen kan nulstille dine valgte begunstigede eller justere forsikringsdækningerne. Log ind og:
  • Angiv, hvem der skal have pengene ved dødsfald.
  • Sammenlign de nye summer ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom m.m.
  • Tilpas dækningerne, så de passer til din nuværende familiesituation.
• Dirigér fremtidige indbetalinger korrekt
  Har du flere arbejdsgivere eller indbetaler du selv? Giv lønkontoret/Barselsfonde besked om nyt registrerings- og kontonummer eller PBS-aftale, så alt lander i dét depot, du netop har optimeret.
• Etabler en årlig ”serviceeftersyns-dato”
  Marker en fast måned i kalenderen, hvor du:
  • Genbalancerer aktier vs. obligationer, så risikoen svarer til din alder og tidshorisont.
  • Tjekker omkostninger (ÅOP) – er de steget, findes der billigere fonde eller indeksløsninger?
  • Sammenligner det faktiske afkast med det forventede i investeringsprofilen.

  Mange selskaber tilbyder auto-rebalancering; slå funktionen til, hvis du vil frigøre tid.

• Hold øje med skatteregler og fradrag
  Politikere justerer løbende loftet for indbetalinger på rate­pension, livrente og alders­opsparing. Brug din årlige gennemgang til at sikre, at:
  • Du ikke indbetaler over fradragsgrænsen (kr. 63.100 i 2024 for ratepension).
  • Eventuel topskatoptimering stadig giver mening i lyset af din indkomst.
• Dokumentér det hele
  Gem PDF’er af kontoudtog, forsikrings­betingelser og korrespondance i en digital mappe (f.eks. i e-Boks). Så har du beviset, hvis der senere opstår spørgsmål om flytningen.

Med disse skridt er dine små depoter ikke blot samlet – de er sat op til at arbejde effektivt for dig frem mod pensionsalderen. Sæt processen på autopilot, men bliv ved med at kigge ud ad vinduet: økonomiske vejrskift kræver stadig en opmærksom chauffør.