Han er kendt som den rolige, reflekterende præst fra DR-succesen “Gift ved første blik”, men hvem er egentlig kvinden, der står ved siden af Michael Brautsch, når kameraerne slukkes? Og hvordan får to fuldtidspræster deres kærligheds- og familieliv til at fungere midt i travle kirkelige kalendere, småbørnslarm og lokalpolitik på Frederiksberg?
I denne artikel zoomer vi ind på Annette Molin – Michael Brautschs hustru, fælles kollega i præstekjolen og hans ”store kærlighed”, som han selv kalder hende. Vi følger parrets rejse fra det allerførste møde på et sjælesorgskursus i Aalborg i 2010 til frieriet i Tivolis ikoniske ballongynger, brylluppet i 2011 og hverdagen i deres fyldte præstegård med tre børn og legetøj over det meste af huset.
Du får de små detaljer, der sjældent havner i overskrifterne: hvorfor det tog Michael næsten 50 år at finde den rette, hvordan de to præsters fælles værdier om tålmodighed og åbenhed smitter af på deres ægteskab – og hvad vi andre kan lære af deres måde at tackle både parforhold, karriere og forældreskab på.
Sæt dig godt til rette, og læs med, når vi folder en kærlighedshistorie ud, der rummer alt fra langdistancekurser og guldsmedebesøg i Odense til bryllupsråd om sex, grin og nysgerrighed. Velkommen til et personligt portræt af et moderne præstepar, der beviser, at det aldrig er for sent at finde – og holde fast i – den store kærlighed.
Hvem er Michael Brautschs kone? Annette Molin – baggrund og hvordan de mødtes
Annette Molin er ikke blot “præstekone” – hun er selv ordinaret sognepræst med base i Flintholm Kirke på Frederiksberg og har tidligere gjort tjeneste som feltpræst i Søværnet. Med andre ord møder vi en kvinde, der deler Michael Brautschs faglige kaliber, men som også bringer sin egen erfaring fra det maritime forsvar og fra store københavnske sogne ind i parforholdet.
De to mødtes første gang i efteråret 2010 på et efteruddannelses- og sjælesorgskursus i Aalborg. Kurset var tænkt som et fagligt pusterum, men allerede på vej fra gruppearbejdet til kaffemaskinen opstod der en “gnist”, som Michael senere har kaldt det. Han beskriver selv den første samtale som “ulykkeligt kort – men uforglemmeligt” (Kristeligt Dagblad).
Tilfældet ville, at de begge kort tid efter blev optaget på endnu et kursus, denne gang i Løgumkloster. Her blev små pauser til lange gåture rundt om klostergården, og inden den sidste undervisningsdag havde de udvekslet telefonnumre – dog uden at kalde sig kærester endnu. Michael boede dengang på Esbjerg-egnen, mens Annette var fast forankret i København, så starten blev et klassisk langdistanceforhold. Ifølge Michael blev motorvejsstrækningen mellem Trekantsområdet og hovedstaden “slidt tynd af bilture fredag eftermiddag” (BILLED-BLADET). Alligevel voksede relationen hurtigt, netop fordi weekenderne krævede, at de talte dybt og ærligt, når de endelig så hinanden.
Særligt for Michael var mødet skelsættende. Han havde levet mange år alene og har selv med et smil kaldt sig “omhyggeligt selektiv”, når det gjaldt kærligheden. Den selvpålagte tålmodighed var dog også præget af en bekymring for, om familieprojektet nogensinde ville materialisere sig – indtil Annette dukkede op ved kaffemaskinen i Aalborg. “Jeg vidste pludselig, at nu skulle jeg ikke lede længere,” har han senere sagt til Kristeligt Dagblad.
På overfladen fremstår Matchet næsten filmisk: to modne, reflekterede præster, som fandt hinanden midt i faglig efteruddannelse. Men bag fortællingen ligger der timers motorvejsradio, SMS-maratoner og aftalte Facetime-andagter mellem Esbjerg og København – alt sammen et tidligt bevis på, at afstanden aldrig fik lov at definere forholdet. I dag fremhæver begge, at netop de første, opslidende kilometer var med til at lægge fundamentet for den tillid, som senere bar dem gennem bryllup, småbørnsliv og Michaels tv-eksponering i DR’s “Gift ved første blik”.
Kærlighedshistorien og familielivet: Bryllup, børn og hverdagen som præstepar
Forlovelsen – ringen fra Odense og et svævende “ja” i Tivoli
Efter et halvt års langdistancekæresteri besluttede Michael, at tiden var inde. Under et besøg hos en lille guldsmed i Odense faldt han for en klassisk solitaire-ring – “den lignede præcis den, jeg havde set for mig,” har han fortalt. Femina bekræfter, at ringen blev pakket godt væk, indtil han i foråret 2011 inviterede Annette i Tivoli. I ballongyngerne – mens København snurrede forbi under dem – faldt spørgsmålet, og Annette svarede ja, før gondolen igen ramte jorden.
Sommerbryllup 2011
Parret sagde officielt ja til hinanden i sommeren 2011 ved en intim ceremoni omgivet af familie, kolleger og et par nære venner fra præsteuddannelserne. Michael beskriver dagen som “den mest naturlige forlængelse af vores første møde” (Kristeligt Dagblad). Han var 48, Annette 34 – en aldersforskel på cirka 14 år, som ingen af dem oplever som andet end en styrke: “Hun holder mig ung, og jeg giver hende ro,” siger han.
Børnene – først David, siden tvillingerne Clara og Andreas
Allerede året efter brylluppet kom sønnen David til verden (2012). Et par år senere landede en dobbelt velsignelse, da Clara og Andreas blev født som tvillinger. “Pludselig gik vi fra forældre til ét barn til forældre til tre på et splitsekund,” har Michael sagt med et smil (BILLED-BLADET).
Hverdagen i embedsboligen på Frederiksberg
Parret bor i en klassisk præstegård på Frederiksberg – praktisk i forhold til Michaels sognekirke, men også fuld af kompromiser: kun én regulær fridag om ugen og en telefon, der sjældent er helt slukket. Morgenrutinen begynder kl. 06:00, hvor Michael tjekker mails, mens Annette smører madpakker. I stuen ligger ofte legoklodser spredt hen over oldefars egetræsbord, og på gangen står barnevognen stadig, selvom tvillingerne næsten er vokset fra den.
“Legetøj over det meste af huset, en kalender fyldt med kirkelige handlinger og politiske møder – og alligevel har jeg aldrig været lykkeligere,” konkluderer Michael. Han nævner ofte, at det føles som “en gave at blive småbørnsfar som næsten 50-årig” – ventetiden har gjort ham ekstra opmærksom på at være til stede i øjeblikket.
Tid til to – på trods af travlhed
Én aften om ugen, som regel mandag, erklæres “telefon-sabbath”. Børnene puttes tidligt, og Annette finder brætspillet Ticket to Ride frem, mens Michael åbner en italiensk rødvin. Det er her, de ifølge dem selv “genforhandler ægteskabet”, taler om alt fra børneopdragelse til næste søndags prædikener – et lille pusterum, men essentielt for at holde gnisten ved lige.
Annettes konstante påmindelse hænger som post-it på køleskabet: “Kærlighed er et verbum.” Den sætning – og tre par børnesko i forskellige størrelser i entréen – opsummerer dagligdagen hos familien Brautsch.
Værdier og parforholdssyn: Tålmodighed, samtaler om sex og at bryde mønstre
Når Michael Brautsch toner frem som præst og “ven med fokus” i DR-programmet Gift ved første blik, er det de samme grundværdier, han allerede dyrker derhjemme med Annette: tålmodighed, rummelighed og en jordnær forventningsafstemning.
Tålmodighed som det første råd
I flere sæsoner har han mindet nygifte fremmede om, at forelskelse kan være et sprint, mens ægteskab er et maraton. Det er et ekko af hans private erfaring: Parret måtte selv leve langdistance mellem København og Esbjerg, før de flyttede sammen, og oplevede, at relationen groede af ventetid og samtaler. Derfor gentager Michael i programmet – og over for sognebørn – at “man skal give kærligheden tid til at lande” (DR).
Ikke matchmaker, men sjælesørger
Modsat eksperterne, der matcher deltagerne, indtager han rollen som neutral følgesvend. Michael beskriver sig selv som den, der “stiller de spørgsmål, parret glemmer, når sommerfuglene flakser”. Uafhængigheden giver ham frihed til at udfordre begge parter, fordi hans eneste lojalitet er over for relationen – ikke eksperimentets succesrate. Det samme princip gælder i hans privatliv: Annette og Michael prioriterer samtaler uden en “dommer”, men med nysgerrige spørgsmål og fælles refleksioner.
Åbenhed om intimitet – også før bryllupsnatten
Et af hans mest citerede råd er, at par tidligt bør tage snakken om sex og grænser: “Hvis man ikke taler om det nu, taler man sjældent om det senere”. I interviewet med Alt for Damerne understreger han, at forventninger til bryllupsnatten, fysisk kontakt og privatliv skal på bordet – ikke for at sætte præstationer i skema, men for at afmontere tavse antagelser, der ellers kan eksplodere, når hverdag og søvnmangel rammer.
At bryde mønstre
Når kameraerne slukker, arbejder Michael videre med par på sognekontoret. Han ser ofte gamle mønstre fra barndomshjemmet gentage sig. Kuren er bevidsthed og vilje til at gøre noget nyt, dér hvor autopiloten frister: “Spørg: Gør jeg det her, fordi jeg vil – eller fordi jeg altid har gjort?” Han og Annette øver selv den disciplin, f.eks. ved at fordele husarbejde efter energi og ikke efter køn – et praktisk behov, når begge har prædikener, dåb og sygebesøg i kalenderen.
Nysgerrighed og ydmyghed
I samme artikelserie peger Michael på nysgerrighed som den bedste vaccine mod forråelse: Man skal blive ved med at spørge ind til partnerens dag, drømme og bekymringer – også når man tror, man kender svaret. Kombineret med ydmyghed (“jeg kan tage fejl, også som præst”) skaber det et klima, hvor uenigheder bliver samtaler, ikke skænderier.
Ville aldrig selv melde sig til eksperimentet
På trods af hans rolle foran kameraet, påpeger han med et smil, at han og Annette aldrig kunne finde på at deltage som par: “Det ville være at invitere hele Danmark ind i vores soveværelse, og dér trækker vi grænsen,” har han sagt til BILLED-BLADET. Det valg illustrerer, at de værner om et privat rum, hvor deres værdier kan udfolde sig uden tv-lys – præcis den balance han anbefaler deltagerne at finde mellem offentlig og privat identitet.
I kombination bliver Michael Brautschs tv-rolle og ægteskab et laboratorium for samme simple, men krævende opskrift: tal ordentligt, vær tålmodig, og modstå fristelsen til at handle på første impuls. Som han selv opsummerer: “Kærlighed er ikke bare en følelse – det er et håndværk, man aldrig bliver færdig med at øve.”
Fakta, tidslinje og kilder (opdateret 2026)
Fakta (pr. 2026): Michael Brautsch (født 1963 i Herlev) er sognepræst på Frederiksberg og tv-kendt fra DR’s programserie “Gift ved første blik”. Han har siden sommeren 2011 været gift med kollegaen Annette Molin, som i dag virker som sognepræst i Flintholm Kirke efter en årrække som præst i Søværnet. Parret bor i embedsbolig på Frederiksberg og har tre børn: David (2012) samt tvillingerne Clara og Andreas (2014). Ud over præstegerningen har Michael Brautsch markeret sig kommunalpolitisk – først som viceborgmester/rådmand, senere som Det Konservative Folkepartis borgmesterkandidat ved kommunalvalget 2025; efter valget trak han sig som gruppeformand og fortsætter nu som menigt medlem af byrådet.
Tidslinje: 1963: født i Herlev. 2010: møder Annette på efteruddannelse i Aalborg, senere Løgumkloster. Sommer 2011: bryllup. 2012: sønnen David fødes. 2014: tvillingerne Clara og Andreas kommer til verden. 2013- : fast panelpræst i DR’s “Gift ved første blik”. 2021-2024: viceborgmester/rådmand på Frederiksberg. 2025: borgmesterkandidat (K). 2026: fortsat sognepræst, byrådsmedlem og foredragsholder.
Redaktionel note: Dobbelttjek ved publicering, om Michaels og Annettes sogn og politiske titler har ændret sig, da præstekald og kommunalposter ofte skifter med kort varsel.
Kilder:
BILLED-BLADET – “Præsten fra Gift ved første blik: Se hvem han selv er gift med”
Kristeligt Dagblad – “Præst fra ’Gift ved første blik’: Jeg har fundet min store kærlighed”
DR – “Præsten fra ’Gift ved første blik’: Jeg er vennen, som holder fokus”
Femina – “Præsten fra ‘Gift ved første blik’: ‘Man må godt være kræsen’”
Alt for Damerne – “Præsten fra ‘Gift ved første blik’: Her er hemmeligheden ved et lykkeligt ægteskab”
Wikipedia – “Michael Brautsch”
