Hvem ringer fra telefonnummer 72168739?

”Hvem er det, der bliver ved med at ringe fra 72 16 87 39 - og hvorfor lægger de aldrig en besked?” Hvis du har stillet dig selv det spørgsmål, er du langt fra alene. Hver eneste dag tikker der frustrede kommentarer ind på nettet fra danskere, der undrer sig over de insisterende opkald.

Er det endnu en irriterende telefonsælger? Et nyt svindelnummer, der prøver at lokke kreditkortoplysninger ud af dig? Eller er der faktisk en legitim grund til, at din telefon vibrerer flere gange om ugen (for ikke at sige om dagen)?

På Kapitalisme Online går vi bag om tallene - ikke kun dem på børsen, men også dem, der bliver skabt af os som borgere. Derfor dykker vi i denne artikel ned i historien bag nummeret 72 16 87 39. Vi ser på, hvem der ringer, hvad de vil, og - måske vigtigst af alt - hvorfor dine svar faktisk kan få betydning for alt fra inflationstal til finanspolitikken.

Har du lyst til at finde ud af, om du bør tage telefonen næste gang den ringer, eller om du med god samvittighed kan trykke ”afvis”? Så læs med - vi lover et klart svar og en håndfuld praktiske råd undervejs.

Kort svar: Hvem ringer fra 72 16 87 39?

Telefonnummeret 72 16 87 39 tilhører Danmarks Statistik. Når du ser det blinke på displayet, er det en af institutionens telefoninterviewere, der forsøger at få dig i tale som led i en officiel spørgeskemaundersøgelse.

Formålet er alene at indsamle data til den statistik, der siden publiceres som fx forbruger-, beskæftigelses- eller levevilkårs­tal. Interviewerne:

• benytter repræsentative stikprøver af befolkningen, så dine svar tæller på landsplan
• spørger typisk i 10-12 minutter om fastlagte emner (aldrig om betalingsoplysninger eller MitID)
• kan ringe op til flere gange, hvis de ikke får kontakt - det opleves for nogle som påtrængende, men opkaldene er legitime

Der er altså ikke tale om telefonsalg, phishing eller anden form for spam. Opkaldene har ét overordnet formål: at sikre pålidelige tal, der danner grundlag for politiske beslutninger, økonomiske prognoser og forskning - kort sagt den statistik, hele samfundet bruger hver dag.

Hvad er Danmarks Statistik, og hvorfor laver de telefoninterviews?

Danmarks Statistik (DS) er den offentlige hovedleverandør af officiel statistik i Danmark. Myndigheden hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet og har en lovfæstet forpligtelse til at indsamle og offentliggøre tal, som gør det muligt for regering, virksomheder, medier og borgere at forstå samfundets udvikling - fra pris- og lønstatistik til befolknings-, sundheds- og klimaopgørelser.

Lovgrundlag og pligt til at indsamle data

Hvorfor overhovedet telefoninterviews?

1. Repræsentativitet: Ikke alle svarer på onlineskemaer. Et hurtigt telefonopkald kan fange ældre, lav-uddannede og andre grupper, som ellers er underrepræsenterede. Det mindsker skæve svar og gør tallene mere brugbare.
2. Hurtighed: Makroøkonomiske nøgletal - fx inflation eller ledighed - skal publiceres til faste deadlines. Telefoninterviews giver DS de sidste manglende svar, før tabellerne låses.
3. Kvalitetssikring: Intervieweren kan forklare spørgsmål, hvis noget er uklart, og sikre, at alle relevante felter bliver besvaret korrekt.

Sådan udvælges du

Når du bliver ringet op fra 72 16 87 39, skyldes det typisk, at:

• Dit CPR-nummer er trukket i en tilfældig, statistisk stikprøve.
• Du repræsenterer en bestemt aldersgruppe, region eller husstandstype, som DS skal bruge et minimum af svar fra.

Stikprøverne designes af statistikere, så hver husstand kun meget sjældent optræder i samme type undersøgelse to år i træk, men du kan godt blive udtaget til forskellige undersøgelser i samme periode.

Datasikkerhed og fortrolighed

Alle interviewere arbejder efter en tavshedspligt svarende til den, der gælder for offentligt ansatte (§27 i Forvaltningsloven). Dine svar:

• Gemmes på sikre servere inde i Finansministeriets datacentre.
• Pseudonymiseres - dit CPR-nummer erstattes af en kode, før data lander i den endelige statistik.
• Sammenstilles kun med andre registre til statistiske formål; ingen enkeltpersons data offentliggøres.

Fra rå data til beslutningsgrundlag

Når datindsamlingen er færdig, vægter DS svarene, så de afspejler hele befolkningen. Resultaterne publiceres som:

• Statistiske Nyhedsbreve (fx ”Arbejdkraftundersøgelsen” hver måned)
• API-databaser, der fodrer Nationalbanken, Finansministeriets modeller og økonomiske prognoser
• Baggrundstal for ministeriernes lovforslag, kommunernes budgetter og virksomhedernes markedsanalyser

Kort sagt: De svar, telefoninterviewerne indsamler, er en lille brik i det store datamateriale, som politikere, investorer og medier bruger, når de taler om vækst, beskæftigelse og inflation. Uden fuldt dækkende data ville usikkerheden om dansk økonomi stige - og prisen for beslutningsfejl kan hurtigt overstige irritationen ved et par telefonopkald.

Sådan foregår opkaldet: indhold, varighed og opfølgning

Når telefonen ringer fra 72 16 87 39, er det typisk en af Danmarks Statistiks uddannede interviewere, der sidder i den anden ende. Selve samtalen er struktureret, men høflig, og kan groft opdeles i tre faser:

1. Introduktion (≈1 minut)
   Intervieweren præsenterer sig med navn, fortæller at han eller hun ringer på vegne af Danmarks Statistik og nævner undersøgelsens formål. Du får samtidig oplyst, at deltagelse er frivillig, og at dine svar behandles fortroligt.
2. Spørgeramme (≈8-10 minutter)
   Her stilles de konkrete spørgsmål. Varigheden afhænger af undersøgelsestypen, men de fleste brugere melder om 10-12 minutter. Eksempler på emner kan være:
   • Arbejdsmarked - fx antal arbejdstimer, pendling, hjemmearbejde.
   • Forbrug og priser - indkøbsvaner, energiregninger, lejeudgifter.
   • Sundhed og trivsel - motion, fravær fra arbejde på grund af sygdom.
   • Digital adfærd - brug af e-handel, netbank og offentlige selvbetjeninger.
3. Afslutning (≈1 minut)
   Intervieweren takker for din tid, oplyser evt. hvornår resultaterne offentliggøres, og spørger, om de må kontakte dig igen, hvis der skulle være opklarende spørgsmål.

Opfølgende opkald

Hvis du tidligere har modtaget et spørgeskema på papir eller digitalt, kan opkaldet være en påmindelse eller en uddybning af allerede indsendte svar. Det er grunden til, at nogle oplever flere opkald i træk: DS forsøger at få fat i det fulde, repræsentative datasæt, før undersøgelsen lukkes.

Det vil danmarks statistik aldrig bede om

Med andre ord: hører du ord som “konto”, “overførsel”, “gebyr” eller “MitID”, bør du afbryde opkaldet-så er det ikke Danmarks Statistik, men sandsynligvis svindel.

Tip til et glidende forløb

• Spørg intervieweren, hvilken undersøgelse opkaldet drejer sig om, hvis du er i tvivl.
• Sæt gerne et bestemt tidspunkt, hvis nuværende ikke passer - DS ringer som regel inden for det aftalte tidsrum.
• Har du allerede deltaget eller ønsker du ikke at deltage, så sig det klart. Intervieweren kan markere dig som “nej tak”, hvorefter du normalt tages af kontaktlisten for netop den undersøgelse.

For de fleste borgere er oplevelsen kortvarig og uproblematisk, men hvis du modtager opkald i et omfang, du finder urimeligt, kan du læse om dine rettigheder og muligheder for at sige fra i næste afsnit.

Er det spam? Erfaringer fra borgere og vores vurdering

Når man læser kommentarfelterne på sider som 4500-telefonnr.dk, Trustpilot og diverse Facebook-tråde, tegner der sig et blandet billede af 72 16 87 39. Ingen anfægter, at nummeret tilhører Danmarks Statistik (DS), men mange stiller spørgsmål ved hyppigheden og metoden.

Hvad siger borgerne?

1. Meget hyppige opkald - dagligt eller flere gange om dagen, ofte over uger. Nogle oplyser op til 23 sammenhængende hverdage eller over 100 opkald fordelt på tre måneder.
2. Fortsætter trods nej tak - flere oplever, at de har afvist at deltage, men alligevel bliver ringet op igen. Enkelte kalder det ”telefonchikane”.
3. Varierende oplevelse af tonen - de fleste beskriver interviewerne som høflige, men travle. En mindre andel fortæller om pressede eller irriterede samtaler, hvis man ikke straks siger ja.
4. Delte holdninger
   • ”Min borgerpligt” - nogen ser deltagelsen som et nødvendigt bidrag til demokratiet og økonomien.
   • ”Påtrængende spam” - andre mener, at hyppigheden og manglende respekt for et afslag krydser grænsen til uønsket kontakt.

Fakta vs. Oplevelse

Vores vurdering

Er det spam? Tekniskt set nej. Opkaldene har et officielt formål, er dækket af statistik-loven og må derfor udføres uden forudgående samtykke eller hensyntagen til Robinsonlisten. Der er hverken tale om salg, phishing eller anden svindel.
Er det påtrængende? For mange ja. Den nuværende kontaktstrategi - gentagne automatiske genopkald indtil man enten deltager eller manuelt framelder sig - opleves som overdreven og kan skabe modvilje mod både Danmarks Statistik og den offentlige sektor generelt.

Som borger står man derfor med to sandheder på én gang:

• Nummeret er legitimt og bidrager til vigtig samfundsstatistik.
• Frekvensen og manglen på respekt for et tydeligt nej kan føles som spam-agtig adfærd.

I næste afsnit ser vi nærmere på, hvordan du konkret kan håndtere opkaldene - hvad enten du ønsker at deltage, sige pænt nej tak eller helt blokere nummeret.

Dine rettigheder og håndtering: sig ja, sig nej eller sig fra

Når telefonen ringer fra 72 16 87 39, har du tre realistiske måder at reagere på: tage imod interviewet, afslå høfligt eller blive helt fri for flere opkald. Herunder finder du de vigtigste regler og praktiske trin.

1. Sig ja - Og få det hurtigt overstået

• Der er ingen juridisk pligt til at medvirke, men Danmarks Statistik (DST) er en offentlig myndighed. Hvis du gerne vil hjælpe, kan du forvente, at interviewet tager 10-12 minutter.
• Spørg ind til formål, emner og databeskyttelse, før du siger ja. Intervieweren skal kunne oplyse undersøgelsens navn, undersøgelsens journalnummer og hvordan data anonymiseres.
• Du behøver aldrig udlevere betalingsoplysninger, MitID-koder eller andet følsomt. Bliver du spurgt om det, er det ikke DST.

2. Sig nej - Sådan afviser du høfligt

1. Fortæl kort, at du ikke ønsker at deltage. Bed om at blive markeret som “Afviser” i undersøgelsens kontaktliste.
   Formulering: “Tak, men jeg ønsker ikke at deltage i undersøgelsen. Vil du venligst registrere mig som afviser, så jeg ikke bliver ringet op igen?”
2. Notér dato og tidspunkt for opkaldet. Hvis du alligevel modtager gentagne opkald, har du dokumentation til en eventuel klage.

3. Sig fra - Stop gentagne opkald

Robinsonlisten - Hvorfor virker den ikke her?

Robinsonlisten stopper primært markedsføring og salgsopkald. Officielle statistiske undersøgelser fra Danmarks Statistik er undtaget (jf. Forbrugerombudsmandens retningslinjer). Derfor kan du godt stå på Robinsonlisten og stadig blive kontaktet af DST.

Dine gdpr-rettigheder

• Oplysningspligt: Du har krav på at få at vide, hvilke data DST har om dig, hvor de stammer fra, og hvordan de behandles.
• Indsigt og berigtigelse: Du kan anmode om kopi af de registrerede oplysninger eller få fejl rettet.
• Indsigelse og begrænsning: Du kan til enhver tid protestere mod, at dine kontaktdata bruges til interviewformål. Dog kan DST gemme minimal information (fx dit telefonnummer + markering “må ikke kontaktes”) for at sikre, at du ikke kontaktes igen - det kaldes “nødvendig begrænsning”.
• Sletning: Retten til at blive glemt er begrænset, når data behandles til statistiske formål i samfundets interesse. Men du kan få dine direkte identifikationsoplysninger slettet, når de ikke længere er nødvendige.

Hvis alt andet glipper - Klageveje

1. Step 1: Skriv til DST’s DPO ([email protected]) og beskriv problemet.
2. Step 2: Hjælper det ikke, kan du klage til Datatilsynet. Medsend dokumentation: opkaldslogs, korrespondance, samt oplys, at det gælder nummer 72 16 87 39.

Bundlinjen: Du bestemmer selv, om du vil deltage. Siger du høfligt nej, bør opkaldene stoppe. Gør de ikke det, har du klare rettigheder og kontaktmuligheder - og så er et klik på “Bloker” en hurtig, sidste udvej.

Hvorfor det betyder noget: samfundsøkonomi, politik og tillid

Hos Kapitalisme Online ser vi statistiske data som det råmateriale, der former både makroøkonomiske beslutninger og din egen privatøkonomi. Når Danmarks Statistik ringer fra 72 16 87 39, er det derfor ikke blot et tilfældigt spørgsmålssæt - det er et led i den proces, der ender med inflationstal, beskæftigelsesprognoser og lønstatistikker, som forhandlerorganisationer, Nationalbanken og politikerne læner sig op ad.

Hvad koster en lav svarprocent?

Faldende villighed til at deltage har en direkte pris:

1. Større usikkerhed - Jo færre der svarer, desto bredere bliver konfidensintervallerne, og desto sværere er det at spotte fx et tidligt opsving eller et nyt inflationstryk.
2. Risiko for skævvridning - De mest pressede husholdninger og de travleste virksomheder er ofte dem, der ikke tager telefonen. Resultatet kan blive undervurdering af både økonomisk ulighed og omfanget af arbejdsmarkedets udfordringer.
3. Højere omkostninger - For at kompensere må Danmarks Statistik skrue op for antallet af opkald, udsende rykkere eller købe supplerende datakilder - alt sammen udgifter, som i sidste ende lander hos skatteyderne.

Databehov vs. Privatliv - Den fine balance

Når 72 16 87 39 ringer op til flere gange om dagen i ugevis, tipper vægtskålen for mange fra legitimt til irriterende. Taber Danmarks Statistik borgernes tillid, risikerer vi en ond cirkel: lavere svarprocent → mere aggressiv kontaktstrategi → endnu lavere svarprocent.

Forslag til bedre praksis

• Tidsrum: Begræns opkald til kl. 9-20 på hverdage og lørdage 10-16. Ingen søndagsopkald.
• Frekvens: Maks. ét ubesvaret opkald pr. dag og højst fem forsøg pr. uge. Efter tre direkte afvisninger bør sagen lukkes.
• Respekt for afslag: Registrér “nej tak” i systemet med det samme, så nummeret ikke genindgår i kampagnen.
• Transparens: Send en kort sms eller e-mail før første opkald med link til undersøgelsens formål og lovhjemmel.
• Digitale alternativer: Giv muligheden for at svare online eller via MitID-login - det mindsker både omkostninger og irritation.

Hvorfor bør du (måske) tage telefonen alligevel?

Selv om opkaldsfrekvensen til tider er uheldig, er dit svar med til at bestemme:

• Hvor hurtigt Nationalbanken hæver eller sænker renten.
• Om politikerne skruer på dagpenge- eller efterlønsreglerne.
• Hvilke pris- og lønfremskrivninger virksomheder lægger til grund, når de sætter deres næste investeringsbudget.

Med andre ord: din stemme har en reel økonomisk multiplikator. Jo bedre datakvalitet, desto mere markedsklar og gennemsigtig bliver den økonomiske debat - og det er præcis dén gennemsigtighed, som Kapitalisme Online arbejder for.