Hvornår kan lønsikring betale sig for dig som funktionær?

Forestil dig, at din chef en fredag eftermiddag beder dig træde ind på kontoret – og at du går ud igen uden job. Måske har virksomheden tabt en vigtig kontrakt, måske flytter produktionen til udlandet. Uanset årsagen ændrer virkeligheden sig fra ét øjeblik til det næste: Din faste løn bliver til dagpenge, og Excel-arket med husleje, afdrag og børnenes fritidsaktiviteter ser pludselig mindre grønt ud.

Netop her kommer lønsikring ind i billedet. En ekstra forsikring, der kan fylde hullet mellem A-kassens loft og din sædvanlige månedsløn – men som også koster penge hver eneste måned, hvad enten du bliver ledig eller ej. Spørgsmålet er derfor: Hvornår er lønsikring en smart investering, og hvornår er det blot endnu en post på budgettet?

I denne artikel dykker vi ned i, hvordan ordningen fungerer i praksis, hvilke risici den dækker (og ikke dækker), og hvilke simple regnestykker du selv kan lave, før du underskriver policen. Undervejs får du konkrete eksempler, tommelfingerregler og en trin-for-trin guide, der hjælper dig med at vælge – eller fravælge – lønsikring med åbne øjne.

Lad os tage fat og finde ud af, om lønsikring kan betale sig for netop dig.

Hvad er lønsikring for funktionærer – og hvordan spiller den sammen med A-kasse og dagpenge?

Lønsikring for funktionærer er en frivillig forsikring, der supplerer dagpengene fra din A-kasse, så din samlede indkomst under ledighed kan nærme sig den løn, du havde, før du blev opsagt. Hvor dagpenge i 2024 maksimalt dækker ca. 19.728 kr. pr. måned (før skat), kan en lønsikring typisk løfte dækningen til 80-90 % af din tidligere bruttoløn – dog inden for et aftalt loft, fx 40-60.000 kr. pr. måned inkl. dagpenge.

Typiske dækningsgrader og loft

• Dækningsgrad: 10-30 % ud over dagpengene (så du samlet når 80-90 %).
• Månedligt loft: 20-40.000 kr. i private ordninger; enkelte fagforeninger tilbyder op til 50-55.000 kr.
• Udbetalingsperiode: 6, 12 eller 24 måneder er mest almindeligt.

Sådan koordineres udbetalingerne med a-kassen

1. Du bliver opsagt ufrivilligt og tilmelder dig Jobnet.
2. A-kassen bevilger dagpenge, og du indsender kopi af afgørelsen til forsikringsselskabet.
3. Lønsikringsudbetalingen beregnes som:
   (Aftalt dækningsprocent × tidligere løn) - dagpenge
4. Beløbet udbetales månedligt samtidig med dagpengene.

Bemærk, at hvis du får fratrædelsesgodtgørelse eller anden indtægt, kan både A-kasse og forsikring reducere eller udskyde dine ydelser.

Ventetid, karens og andre nøglebetingelser

Typiske undtagelser og afslag

• Egen opsigelse (medmindre saglig begrundelse som sygdom i nær familie).
• Grov misligholdelse eller bortvisning.
• Sygdom eller barsel – dækkes i stedet af sygedagpenge/ barselsdagpenge.
• Selvstændig bibeskæftigelse kan udløse afslag, hvis den fortsætter under ledighed.

Beskatning og fradrag

• Udbetalinger er skattepligtige som personlig indkomst – skatten trækkes normalt ved kilden.
• Præmien er ikke fradragsberettiget (modsat fx pensionsindbetalinger).
• Nettoydelsen after skat afhænger derfor af din trækprocent og eventuelle jobfradrag.

Privat lønsikring vs. Ordninger via fagforening/a-kasse

Uanset om du vælger en privat eller kollektiv løsning, er fundamentet det samme: Forsikringen sparker ind oven på dagpengene og er kun aktiv ved ufrivillig ledighed. Den reelle værdi afhænger derfor af, hvor meget du tjener over dagpengeloftet, og hvor stor risikoen er for at miste jobbet.

Hvornår kan lønsikring betale sig? Regnestykker, tommelfingerregler og risikofaktorer

Hvorvidt en lønsikringsordning er pengene værd, afhænger af en håndfuld nøgletal: præmien (hvad du betaler), dækningen (hvad du kan få udbetalt), sandsynligheden for ledighed (hvor tit du forventer at blive opsagt) og varigheden (hvor længe du regner med at være uden job). Nedenfor får du konkrete regnestykker, tommelfinger­regler og de vigtigste risikofaktorer.

1. Break-even: Sæt tal på din personlige “forsikrings­gevinst”

* Estimat baseret på branchetal. ** Beregnet som (maks. ydelse × forventet ledigheds­måneder pr. år). Tallene er forsimplede og før skat.

• Tommelfingerregel #1: Hvis forventet årlig værdi overstiger præmien med 50 % eller mere, er lønsikring statistisk attraktiv.
• Tommelfingerregel #2: Jo længere du tjener over dagpenge­loftet (23.590 kr. pr. md. i 2024), desto større er den potentielle “forsikrings­huller”, og desto lavere break-even-sandsynlighed kræves.

2. De vigtigste risikofaktorer

1. Ledighedsrisiko i din branche/stilling
   Iværksætteri, medier og IT-projekter har ofte >5 % årlig risiko; pharma, energisektor og offentlig administration <2 %.
2. Lønniveau over dagpenge­loft
   Tjener du <40.000 kr., er differencen til dagpenge relativt lille.
   Tjener du >55.000 kr., kan du miste 20-30.000 kr. pr. md., hvilket gør forsikring mere relevant.
3. Opsparing og likvid buffer
   Har du en opsparingshorisont på 3-6 netto­ måneders udgifter, kan du “selv­forsikre”. Er bufferen mindre, bliver lønsikring et substitut for kontanter.
4. Bolig- og gældsforpligtelser
   Høj belåning, rentetilpasning og afdragsfrie lån øger dit cash-flow-pres og dermed værdien af forsikringen.
5. Forsørgeransvar
   Én eller flere forsørgede (børn eller ægtefælle på SU/kontanthjælp) hæver din minimums­indkomst, hvilket forbedrer forsikringens nytte.

3. Følsomhed: Hvor længe skal du være ledig, før forsikringen giver overskud?

Selv korte ledighedsforløb kan dække mange års præmier. Dog er sandsynligheden for at nå fx seks måneder ledighed kritisk – især i høj-efterspørgsel brancher.

4. Typiske scenarier

• Lønsikring kan betale sig, når …
  • Du er i en konjunktur­følsom branche (bygge-anlæg, konsulent, start-ups).
  • Du tjener 10-30.000 kr. over dagpenge­loftet.
  • Din husstandsbuffer er <3 måneders faste udgifter.
  • Overenskomsten giver lav eller ingen fratrædelse (ingen protokol 14-pakke).
• Lønsikring betaler sig sjældent, når …
  • Du arbejder i det offentlige eller energi/forsyning med lav opsigelsesrate.
  • Du har >6 måneders kontant buffer eller job-garanti-klausul.
  • Du har store variable bonusser (der som regel ikke er dækket af policen) som udgør en væsentlig del af din indkomst.

5. Hvad gør overenskomst, fratrædelse og variabel løn ved regnestykket?

Funktionærstatus giver typisk 1-6 måneders opsigelse, men fratrædelses­godtgørelser (fx tre måneders løn ved afskedigelse) reducerer behovet midlertidigt. Husk:

• Policen modregner ofte fratrædelses­beløb. Modregningen kan ske fuldt eller delvist, så tjek vilkårene.
• Bonus og provision tæller sjældent med i dæknings­grundlaget. Er 20 % af din indkomst variabel, er dækningen reelt lavere.
• Aktie- eller optionsprogrammer: Udskudt løn er ikke dækket og kan gå tabt; det taler for at have cash-flow-fokuseret lønsikring.

Bundlinjen: Sæt faktiske tal på din risiko og dine udgifter. Lønsikring er ikke et simpelt ja/nej-valg, men et break-even-spørgsmål: Overskrider den forventede forsikrings­værdi dine præmier? Hvis svaret er ja – og du ikke kan eller vil bære risikoen selv – er præmien ofte givet godt ud.

Beslutningsguide: Vurder dit behov, vælg dækning og undgå faldgruber

Nedenfor finder du en praktisk trin-for-trin-guide, der hjælper dig med at afklare, om og hvordan en lønsikring passer ind i din økonomi – samt hvordan du undgår de klassiske faldgruber.

1. Kortlæg dine faste udgifter og dit minimumsbehov

1. Lav et månedligt budget med obligatoriske poster (husleje/boliglån, afdrag, børne- og forsørgerudgifter, transport, abonnementer).
2. Fratræk mulige besparelser ved ledighed (fx pendlerkort, frokostordning).
3. Resultatet = minimumsindkomst, dvs. det beløb du skal have ind på kontoen inkl. skat, før dine regninger er dækket.

2. Fastlæg ønsket dækningsgrad og ventetid (karens)

4. Sammenhold minimumsindkomst med dagpengesatsen. Differencen viser, hvor stor en supplerende dækning du eventuelt har brug for.
5. Vælg en karens (typisk 30, 60 eller 90 dage). Jo længere ventetid, desto lavere præmie – men har du likviditet nok til at dække dig selv i mellemtiden?

3. Sammenlign konkrete produkter

4. Gennemgå undtagelser og karens ved jobskifte

• Egen opsigelse og grov misligholdelse dækkes normalt ikke.
• Nogle selskaber kræver min. 6-12 måneders ansættelse hos samme arbejdsgiver.
• Ved jobskifte genstarter karens ofte – læs policens betingelser nøje.

5. Overvej (billigere) alternativer eller supplementer

• Nødfond: Tre til seks måneders løn på opsparingskonto kan erstatte eller sænke behovet for lønsikring.
• Forsikringsfri risiko: Har du en partner med stabil indkomst, lav gæld eller ret til fratrædelsesgodtgørelse, kan du vælge at selvforsikre.
• Supplerende dækningsformer: Kritisk sygdoms- eller sundhedsforsikring kan være mere relevant, hvis helbredet er den største økonomiske trussel.

6. Praktiske råd til tegnings-, opsigelses- og ændringsprocessen

6. Dokumentation: Hav lønsedler, ansættelseskontrakt og bevis for A-kassemedlemskab klar. Udbetalinger stopper, hvis du ikke følger A-kassens regler.
7. Opsigelse/ændring: De fleste policer kan opsiges med 30 dages varsel til hovedforfald. Vurder årligt, om dækningen stadig matcher din løn og livssituation.
8. Skræddersy ved lønstigning: Stiger din løn markant, kan du typisk forhøje dækningen uden ny helbredsvurdering inden for 3-6 mdr.
9. Flytning af selskab: Sammenlign effektivt totaltprisen, og pas på karensperioder der nulstilles.

7. Genbesøg beslutningen når:

• Du skifter job eller branche med væsentligt anderledes ledighedsrisiko.
• Boligsituationen ændrer sig (køber nyt, omlægger lån, bliver samboende).
• Du får børn eller andre forsørgerforpligtelser.
• Lovgivningen om dagpenge eller dagpengeloft justeres.

En lønsikring er ikke et must for alle funktionærer, men et bevidst valg: Brug ovenstående guide som tjekliste, før du skriver under – og husk, at den bedste forsikring er en sund privatøkonomi med solide reserver.