Udgivet i Din Økonomi

Kan det betale sig at indfri dit boliglån før tid?

Af Kapitalisme.dk

Drømmer du om at vinke farvel til de månedlige terminsoverførsler før tid - og i stedet beholde flere penge i egen lomme? Så er du langt fra den eneste. Stadig flere danske boligejere spørger sig selv, om tidlig indfrielse af boliglånet er vejen til større økonomisk frihed og ro i maven.

Men hvornår er det kloge træk at trykke på “slet gæld”-knappen, og hvornår ender man blot med at betale unødvendige gebyrer? På kapitalisme.dk ser vi ikke gæld som et moralsk spørgsmål - men som et regnestykke, der skal gavne din bundlinje. I denne artikel dykker vi ned i de hårde tal og de bløde fordele, så du kan træffe en beslutning, der maksimerer din kapital - og din nattesøvn.

Læs med, og find ud af, om tidlig indfrielse er den genvej til økonomisk frihed, du har ventet på - eller om pengene gør bedre gavn andre steder.

Hvad betyder tidlig indfrielse – og hvorfor overveje det?

Når du indfrier dit boliglån før tid, betaler du hele den resterende gæld - inklusive eventuelle gebyrer - i ét hug i stedet for at følge den oprindelige betalingsplan. Det kan ske ved at opsige et fastforrentet realkreditlån til kurs 100, købe de bagvedliggende obligationer billigere på markedet, eller ganske enkelt overføre restgælden til banken, hvis der er tale om et bankboliglån. Typisk sker det for at skære renteudgifterne ned, for at reducere renterisikoen (især hvis du har variabel rente) eller for at opnå den psykologiske og økonomiske frihed, der følger med at være gældfri.

Beslutningen er imidlertid et klassisk trade-off mellem fordele og ulemper. Blandt de væsentligste fordele er lavere samlede rente- og bidragsudgifter, højere robusthed mod renterisiko og mulighed for at frigøre månedlig likviditet til andre formål. De mest almindelige ulemper er indfrielsesomkostninger (kursskæring, differencerente, gebyrer), tab af skattefradrag på renter og alternativomkostningen ved at binde likviditet, der måske kunne have givet et afkast i investeringer eller som sikkerhedsbuffer. Reglen er derfor: Overvej tidlig indfrielse, når renten på dit lån er markant højere end det afkast, du realistisk kan opnå andetsteds, når der er mange år tilbage af løbetiden, og når du har en solid økonomisk buffer - men vær skeptisk, hvis omkostningerne til indfrielse æder gevinsten, eller hvis dine penge kan arbejde bedre andre steder.

Regnestykket: Hvornår kan det betale sig?

Når du skal regne på, om det kan betale sig at indfri dit boliglån før tid, begynder øvelsen med at få styr på de centrale nøgletal. 1) Restgæld (det beløb, du skylder) vs. kursværdi (hvad det koster at købe obligationerne og lukke lånet i dag). 2) Den samlede løbende omkostning - rente + bidrag for realkredit eller pålydende rente for banklånet - udtrykt som ÅOP, så du kan sammenligne æbler med æbler. 3) Indfrielsesomkostninger: gebyr til realkredit-/bank, kursskæring (hvor du typisk køber obligationen dyrere end kurs 100), samt evt. differencerente, hvis du fortryder en fast rente midt i bindingsperioden. 4) Det alternative afkast på dine penge: hvad kan du realistisk tjene ved at beholde beløbet på højrentekonto, obligationer eller aktier - efter skat og risiko? Først når alle disse tal er på plads, kan du begynde at stille spørgsmålet: Hvad koster det mig at blive i lånet, og hvad koster det at komme ud?

Et praktisk overblik kan se sådan ud (forenklet eksempel):

Beholde lånIndfri i dag
Restgæld / kursværdi1.000.000 kr.950.000 kr. (kurs 95)
Årlige rente + bidrag35.000 kr.0 kr.
Indfrielsesgebyrer-4.000 kr.
Kursskæring m.m.-5.000 kr.
Total 1. år35.000 kr.9.000 kr.
Hvis du kan placere de 35.000 kr., du slipper for i renteudgifter, til et sikkert nettoafkast på fx 3 %, vil det tage cirka tre år at tjene de 9.000 kr. i indfrielsesomkostninger hjem (break-even). Er dit alternativ et aktieafkast på 7 %, falder tilbagebetalingstiden til under to år; er det derimod en bankkonto til 1 %, rykker break-even til omkring fem år. Pointen: tallet er ikke statisk - det afhænger af både lånets pris og din investeringsmulighed.

Dermed kommer risiko og tidshorisont i spil. Jo længere du planlægger at blive boende, jo mindre følsom er beslutningen over for kortsigtede kursudsving. Omvendt kan en forestående flytning eller forventning om lavere renter gøre førtidig indfrielse dyr, fordi du binder kapital, du snart får brug for. Tjek derfor: 1) Har du en likviditetsbuffer til uforudsete udgifter? 2) Matcher din investeringsprofil den risiko, du flytter fra gæld til opsparing? 3) Hvad er dine skatteforhold - husk fradraget på rente og bidrag, der effektivt gør din lånerente lavere? Kombinationen af nøgletal, break-even-beregning og din personlige tidshorisont giver dig svaret: Kan det ikke tjenes hjem inden for en komfortabel årrække, eller vil du sove roligere med lavere gæld, hælder regnestykket mod indfrielse. Ellers kan pengene sandsynligvis gøre bedre gavn andre steder.

Lånetype afgør strategien: fast, variabel og bankboliglån

Fastforrentede realkreditlån er de mest ligetil at gennemskue, men også dem hvor strategien ved tidlig indfrielse kan variere mest. Har du mere end seks måneder til næste termin, kan lånet opsiges til kurs 100; du afleverer reelt bare din restgæld kontant og slipper uden kurstab - men du mister naturligvis den rente, du ellers skulle have betalt i resten af terminen. Skal du derimod indfri midt i en termin, må du i stedet opkøbe de bagvedliggende obligationer til den aktuelle markedskurs. Ligger kursen under 100 (typisk i et stigende rentemarked) kan du opnå en gevinst, mens en kurs over 100 betyder et tab - som skal indregnes i dit break-even-regnestykke. Afdragsfrihed spiller ind ved, at restgælden holder sig højere i længere tid; jo større restgæld, desto større effekt har en ændring i obligationskursen på din samlede økonomi.

Ved variabelt forrentede lån - F1, F3, F5 m.fl. - er tidspunktet afgørende, fordi indfrielse er billigst i selve refinansierings­vinduet. Her kan du som regel betale restgælden til kurs 100, da nye obligationer endnu ikke er udstedt. Indfrier du uden for vinduet, må du købe de eksisterende obligationer, som ofte handler tæt på kurs 100, men kan stige over 100, hvis renterne er faldet siden sidste auktion. Med variabel rente bør du derfor spørge: Kan jeg vente et par måneder og slippe billigere? Afdragsfrihed giver samme dynamik som ved fastforrentede lån - men fordi ydelsen i forvejen svinger med markedsrenten, er den psykologiske gevinst ved fuld gældfrihed ofte større end den nominelle rentebesparelse.

Bankboliglån (typisk et boliglån i banken efter realkreditlånet) kan når som helst indfries til kurs 100, men banken opkræver næsten altid indfrielsesgebyr og - hvis renten er fast - en differencerente, altså erstatning for bankens tabte renteindtægt. Gebyret er fast, mens differencerenten afhænger af, hvor meget lavere markedsrenten er end din lånerente, og hvor længe der er til udløb. Her bør du sammenligne omkostningen med gevinsten ved fx at omlægge til et billigere realkreditlån eller investere din opsparing i stedet. Omlægning kan være et attraktivt mellemtrin: Du lukker det dyre lån og tager et nyt med lavere rente eller kortere løbetid, så du bevarer fradrag og likviditetsbuffer, men alligevel får en markant lavere ÅOP. Fuld indfrielse giver maksimal ro i maven - men kun hvis alternativt afkast og skat er tænkt ordentligt ind.

Skat, likviditet og alternativer til indfrielse

Skatten først: Når du betaler renter og bidrag på et boliglån, får du typisk fradrag i den personlige indkomst (op til topskattegrænsen) svarende til ca. 26-33 % af beløbet, afhængigt af din trækprocent. Det betyder, at de faktiske renteomkostninger er lavere, end de ser ud brutto. Indfrier du lånet, forsvinder fradraget - og dermed stiger din skattepligtige indkomst tilsvarende. Derfor skal du sammenligne efter-skat-rente med alternative placeringsmuligheder. Ved opkøb af egne obligationer kan der desuden opstå en kursgevinst eller-tab: gevinst er skattepligtig som kapitalindkomst, mens tab kun kan modregnes i positiv kapitalindkomst. Har du bankboliglån, kan en differencerente være fradragsberettiget, mens gebyrer til realkreditinstituttet ikke er det. Vigtig tommelfingerregel: Jo højere din marginalskat og jo lavere obligationskurs, desto større del af gevinsten ryger i SKAT - tjek tallene før du trykker på knappen.

Likviditet og alternativer: Et fuldt afdraget hus giver ro i maven, men det binder også kapital, som måske kunne arbejde bedre andre steder. Sørg altid for en kontantbuffer (3-6 måneders faste udgifter + uforudsete reparationer), før du lukker lånet. Overvej dernæst om pengene i stedet bør gå til:

  • Nedbring dyr gæld: Kassekredit, forbrugslån og billån koster ofte 8-20 % - her er afkastet af en ekstra afbetaling nærmest risikofrit.
  • Pension: Indbetalinger til rate- eller alderspension giver både fradrag og udsætter beskatningen. Har du topskatteindkomst, kan skattefordelen slå boligrenten med flere længder.
  • Investering: Globale aktier eller indeksfonde har historisk givet 5-7 % realt afkast. Er din boligfinansiering billig (fx F1 til 3 %), kan det betale sig at beholde lånet og investere differencen - hvis du tåler udsving.
  • Vedligehold & energirenovering: Nyt tag, varmepumpe eller ekstra isolering kan øge boligens værdi og sænke varmeregningen, mens håndværkerfradraget og lave materialerenter stadig findes.
Den sidste - men ikke mindst vigtige - komponent er det mentale: at bo gældfrit kan føles som at smide en rygsæk fuld af kampesten. Hvis du sover bedre om natten af at trykke på “indfri”, er den psykologiske gevinst måske svær at sætte tal på - men stadig reel.

Praktiske trin, timing og faldgruber

Tjekliste til selve indfrielsen: Begynd med at indhente et konkret indfrielsestilbud hos både din egen bank og det realkreditinstitut, hvor lånet ligger - tilbuddet skal vise restgæld, kurs, gebyrer og eventuel differencerente. Tag højde for frister: Et fastforrentet lån kan som regel opsiges til kurs 100 med 2 - 3 måneders varsel før en termin, mens et F-kort eller andet variabelt lån typisk kan indfries gebyrfrit i forbindelse med næste refinansiering, hvis du overholder svarfristen (ofte 1 - 2 uger efter rentetilbudsbrevet). Gennemgå alle omkostninger i tilbuddet - tinglysningsafgift (1.730 kr. + 1,45 % af restgælden minus eksisterende pant), ekspeditions- og depotgebyrer samt kursskæring, og sørg for, at en eventuel deponeringskonto er oprettet, så midlerne står klar på valørdagen. Vær proaktiv: Få skriftlig bekræftelse på, at lånet slettes i tingbogen, og gem dokumentation til din selvangivelse.

Timing, relevans og klassiske faldgruber: Tidlig indfrielse er mest oplagt, når du sidder med høj kuponrente, lang restløbetid og lav risikotolerance - her kan rentegevinsten og den psykologiske lettelse opveje afkastet ved at investere. Tjek dog, at du har en solid likviditetsbuffer tilbage bagefter; gældfrihed er dyr, hvis du efterfølgende må låne på dyr kassekredit. Undlad at stirre dig blind på kursgevinsten alene: Beregn den effektive ÅOP efter skat og inkluder alle gebyrer. En typisk fejl er at indfri et fast 1 %-lån til kurs 96 uden at have et klart investeringsalternativ - de fire kurspoint kan hurtigt ædes op af handelsomkostninger og lavt afkast på kontantbeholdningen. Pas også på at overskride fristen for dato-opsigelse; gør du det, kan lånet først lukkes næste termin, og du betaler renter unødigt længe. Endelig: Lov dig selv at sætte de sparede ydelser på en automatisk opsparing eller investering, så gevinsten ikke forsvinder i hverdagsforbrug.