Sådan søger du boligstøtte: krav, satser og tips

Huslejen æder stadig flere af dine lønkroner, og boligmarkedet føles som en jungle af paragraffer, kvadratmeterlofter og indkomstgrænser. Heldigvis findes der en økonomisk håndsrækning, som alt for mange overser eller tøver med at søge: boligstøtten. Uanset om du er studerende i din første lejlighed, børnefamilie på tredje sal eller pensionist i rækkehuset, kan boligstøtten være forskellen mellem et skrabet budget og lidt ekstra luft i økonomien.

I denne guide går vi helt ned i maskinrummet og viser dig, hvordan du - trin for trin - sikrer dig den støtte, du har ret til. Du får:

• Et klart overblik over boligsikring versus boligydelse
• De vigtigste krav, satser og m²-grænser, så du slipper for dyre fejl
• En praktisk ansøgningsguide fra første klik på borger.dk til pengene står på kontoen
• Tips til at undgå de faldgruber, der hvert år koster lejere tusindvis af kroner

Kort sagt: Vi skærer paragrafferne til, punkterer myterne og giver dig konkrete, handlingsklare råd, så du kan fokusere på det, der virkelig tæller - din økonomi og dit hjem.

Hvad er boligstøtte? Overblik, typer og formål

Boligstøtte er en skattefinansieret kontant­ydelse, som skal gøre det lettere at betale huslejen, når indkomsten er i den lave eller moderate ende. Ordningen gælder kun for lejere - ejer- og andelsboliger er altså helt uden for målgruppen - og tanken er at udjævne forskellen mellem indkomst og boligudgift, så husstanden får flere penge til øvrige leveomkostninger. Støtten beregnes individuelt ud fra både husleje, boligareal, formue og indkomst, hvilket betyder, at to naboer i identiske lejligheder kan ende med meget forskellige udbetalinger.

Der findes to hovedvarianter af boligstøtte: boligsikring til ikke-pensionister (studerende, familier, singler m.fl.) og boligydelse til folkepensionister. Reglerne ligner hinanden, men boligydelsen har ofte lidt højere støttesatser og lempeligere formue­grænser, fordi den er målrettet seniorer på fast lav indkomst. Begge ydelser kræver, at du bor i en godkendt helårs­bolig med eget køkken og har en gyldig lejekontrakt; men hvor boligsikringen stopper, når man går på folkepension, kan boligydelsen fortsætte livet ud.

Sagsbehandlingen er siden 2013 flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark, som er en del af ATP-koncernen. Det betyder, at al ansøgning, beregning og udbetaling kører centralt via Borger.dk, og at de fleste oplysninger (løn, SU, pension, BBR-data) bliver hentet automatisk fra skattemyndigheder og registre. Du skal derfor typisk kun uploade din lejekontrakt og bekræfte de tal systemet foreslår, men du har ansvaret for, at alt er korrekt.

Det giver mening at søge, så snart du flytter i en lejebolig, hvis huslejen udgør en væsentlig del af din disponible indkomst - især for studerende, enlige forsørgere, nyuddannede og pensionister. Ansøgningen kan tidligst indsendes én måned før ind­flytning, men jo hurtigere du søger, desto tidligere starter udbetalingen (støtten kan nemlig ikke gives med tilbagevirkende kraft). Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder kravene, kan du på få minutter lave en uforpligtende beregning på Borger.dk og se, om beløbet er stort nok til at gøre en reel forskel i dit budget.

Krav og betingelser: Boligtype, husstand, indkomst og formue

Første forudsætning for boligstøtte er, at du bor til leje og har folkeregisteradresse på adressen-midlertidige fremlejeaftaler uden c/o-indtastning tæller ikke. Boligen skal være godkendt som helårsbolig i BBR, og der skal være eget køkken (et tekøkken med vand, afløb og fast kogeplade er nok). Du skal kunne dokumentere det hele med en underskrevet lejekontrakt (type A9) og seneste huslejekvittering; heraf skal fremgå husleje ekskl. forbrug, indskud, dato for indflytning og evt. boligforeningens CVR-nr. Udbetaling Danmark bruger oplysningerne til at slå boligens areal, anvendelseskode og antallet af beboelsesrum op i det centrale boligregister-så sørg for, at det stemmer overens med kontrakten, ellers bremses ansøgningen.

Selve beregningen starter med den støtteberettigede husleje, men justeres efter husstandens størrelse: flere beboere udløser højere m²-loft og dermed potentiel støtte, mens hvert barn under 18 år samtidig øger fradraget. Omvendt reducerer indkomst (løn, SU, dagpenge, pension, kapitalindkomst) og formue (bankindestående, aktier, obligationer m.m.) støtten, når grænserne overskrides; for 2024 sættes et indkomstfradrag ind omkring 180.000 kr. årligt for enlige og 220.000 kr. for par, mens formuegrænsen er ca. 883.000 kr. pr. husstand. Har I to voksne, beregnes støtten på baggrund af summen af jeres indkomster; flytter en partner ind eller ud, skal ændringen meldes straks, fordi systemet regulerer støtten bagud med op til 12 måneder.

Særlige regler gælder i udvalgte situationer: Studerende kan få boligstøtte, men SU tæller som indkomst; lever du i delebolig/roommate-setup, kan hver beboer søge sin del, hvis I har individuelle lejekontrakter og separate værelser med adgang til fælles køkken. I ungdoms- og kollegieboliger gælder særlige, ofte lavere husleje-lofter, og der kan kræves bekræftelse fra kollegiekontoret på, at lejeforholdet er tidsubegrænset. Pensionister (65+ på folkepension eller førtidspension tilkendt før 2003) falder under boligydelse frem for boligsikring; her er indkomst- og formuegrænser mere lempelige, men samtidig indgår evt. udbetalt ATP og private pensioner i beregningen. Uanset status gælder: dokumentationen skal være på plads, og ændringer i indkomst, husleje eller husstand skal meldes via MitID senest 4 uger efter, de indtræffer, hvis du vil undgå efterregulering med tilbagebetalingskrav.

Satser og beregning: Sådan fastsættes din boligstøtte

Udbetaling Danmark regner din boligstøtte ud fra en række nøgletal, som tilsammen afgør, hvor meget af huslejen der dækkes. Kernen er den støtteberettigede husleje - altså selve nettolejen ekskl. varme, el, vand, antenne, internet, vaskeri m.m. (tillæg kan indgå, hvis de er obligatoriske og ikke kan fravælges). Herfra lægges boligareal pr. person (m²-grænser varierer alt efter om du bor alene, er par eller børnefamilie) og et husleje-loft, som hvert år reguleres af staten. Antal personer i husstanden - især børn under 18 år - hæver både m²-grænsen og det maksimale støttebeløb, mens samlever/roommate tæller som voksen med egen indkomst. Endelig indgår husstandens samlede indkomst og formue: overstiger I de såkaldte fribeløb, bliver støtten trinvist nedtrappet. For pensionister gælder lempeligere fribeløb; studerende har normalt lav formuegrænse men kan få fuld støtte, hvis fribeløbet ikke overskrides.

Eksempel: En enlig lejer med ét barn betaler 7.200 kr. i månedlig husleje, hvoraf 1.000 kr. er varme og antenne (ikke støtteberettigede). Støttegrundlaget er derfor 6.200 kr. Boligen er 70 m² (under loftet på 85 m² for 2 personer), og lejerens årlige indkomst er 240.000 kr. Efter fradrag og gældende satser vil boligstøtten typisk lande på ca. 1.800 kr. pr. måned - men tallet afhænger af de årlige reguleringer. Brug derfor altid den officielle boligstøtteberegner på borger.dk, hvor du kan indtaste præcise husleje- og indkomsttal, se aktuelle m²- og beløbsgrænser samt få et estimat, før du underskriver lejekontrakten eller sender ansøgningen. Husk at selv små ændringer i husleje, indkomst eller husstand skal meldes - ellers risikerer du efterregulering og tilbagebetaling.

Sådan søger du: Trin-for-trin guide fra forberedelse til udbetaling

Før du klikker dig ind på ansøgningsskemaet, bør du samle alt relevant materiale, så processen kan klares i ét hug. Hav følgende klar: lejekontrakt (alle sider), seneste huslejekvittering eller opkrævning, oplysninger om boligen fra BBR (kan hentes på boligejer.dk), og dokumentation for din og eventuelle medlejers indkomst (løn­sedler, SU-brev, pensions­oversigt). Når mappen er klar, går du til borger.dk, logger ind med MitID og vælger “Boligstøtte” → “Ansøg”. Skemaet er dynamisk: felter vises kun, når de er relevante, men tjek især disse:

• Boligens adresse, boligareal og antal værelser stemmer overens med BBR.
• Den støtteberettigede husleje er angivet uden a conto-forbrug (el, vand, varme, antenne mv.).
• Børn og voksne i husstanden er registreret korrekt - også dele-/weekendbørn.
• Du uploader lejekontrakten som PDF eller billedfiler og angiver kontraktens ikrafttrædelsesdato.

Herefter følger sagsbehandlingen (typisk 2-6 uger). Mangler der oplysninger, får du besked i e-Boks med en frist; svar hurtigt, ellers ryger ansøgningen i bero. Når støtten er beregnet, modtager du et afgørelsesbrev med beløb og startdato (normalt fra den første hele måned efter indflytning/ansøgning). Udbetalingen sker bagud hver måned på samme dag som SU og visse pensioner, og der foretages en årlig efterregulering, hvor din faktiske indkomst sammenholdes med det, du har oplyst. Husk, at du har lovpligt til at melde ændringer via borger.dk, hvis:

• du flytter, får ny husleje eller opsiger lejemålet,
• en person flytter ind/ud - eller et barn bliver 18 år,
• din eller husstandens indkomst/formue ændrer sig væsentligt (fx nyt job, arv, større opsparing).

Tips, faldgruber og ofte oversete detaljer

Søg hurtigt - og helst inden du flytter ind: Boligstøtten kan som hovedregel først udbetales fra den måned, Udbetaling Danmark modtager din ansøgning. Send derfor ansøgningen samme dag, du får nøglerne, så mister du ikke en måneds støtte.
Brug boligstøtte-beregneren, før du skriver under: Et hurtigt tjek på borger.dk kan afsløre, om den ønskede bolig er inden for de relevante m²- og huslejeloft. Kommer beløbet ud som ”0 kr.” i beregneren, bør du genforhandle huslejen eller kigge efter en billigere bolig.
Tjek data i BBR og lejekontrakt: Boligareal, antal værelser og opførelsesår skal matche de oplysninger, Udbetaling Danmark henter automatisk. Små tastefejl (fx 72 m² i stedet for 62 m²) kan koste støtte - eller give en efterregning senere.
Adskil husleje og forbrug: Kun den rene nettohusleje indgår i støtten. Posten ”varme a conto”, ”el a conto”, internet, antenne og viceværtordning skal fremgå separat på kontrakt og huslejekvittering, ellers risikerer du, at hele beløbet bliver skåret ned til den støtteberettigede grænse.

Kend loftet for indkomst og formue: Støtten reduceres gradvist, når husstandens årlige indkomst overstiger grænserne (2024: ca. 128.000 kr. + 15.000 kr. pr. barn). Har du mere end ca. 800.000 kr. i formue, bortfalder støtten helt.
Delt bolig = delt ansvar: Lejer du sammen med venner eller kæreste, beregnes støtten på samlet husleje, men indkomsten for hver voksen tæller med. Sørg for individuel huslejekvittering, hvis I betaler forskelligt.
Fremleje og airbnb? Pas på: Udlejer du et værelse (eller hele boligen midlertidigt), kan støtten blive sat på pause eller kræves tilbagebetalt. Meld det altid til Udbetaling Danmark før du udlejer.
Ændringer i husstanden: Flytter en kæreste ind, får du et barn, eller flytter et barn hjem igen, skal du melde det senest 14 dage efter. Systemet efterregulerer med tilbagevirkende kraft, så manglende opdatering kan hurtigt give gæld.

FAQ - typiske fejl og hvordan du undgår dem
• ”Jeg troede huslejestigning blev registreret automatisk?” - Nej, du skal selv sende ny huslejekvittering hver gang beløbet ændres.
• ”Gælder støtten fra dagen jeg flyttede ind?” - Kun hvis du søgte samme måned; ellers først fra ansøgningsmåneden.
• ”Kan jeg få mere støtte, hvis jeg betaler for nyt køleskab eller vaskemaskine?” - Nej, engangsomkostninger og afdrag tæller ikke med i den støtteberettigede husleje.
• ”Jeg har fået arv - skal jeg sige det?” - Ja, formue over grænsen sænker eller stopper støtten. Meld det straks for at undgå tilbagebetaling.
• ”Vi er to studerende på kollegieværelse - kan vi få hver vores støtte?” - Nej, støtten beregnes pr. lejemål, ikke pr. person. Del støtten ligeligt efter jeres interne aftale.