Skal du vælge ratepension eller aldersopsparing?

Har du styr på, hvilken pensionsform der passer bedst til din økonomi - ratepension eller aldersopsparing?

Det kan virke som en simpel beslutning: Skal dine kroner beskattes nu eller senere? Men bag det tilsyneladende ja/nej-valg gemmer der sig vigtige nuancer, som kan betyde tusindvis af kroner i forskel på din konto, når du engang går på pension. Høj eller lav marginalskat i dag, risiko for modregning i folkepensionen, fleksibilitet ved udbetaling - alt sammen faktorer, der gør det afgørende at træffe det rigtige valg fra starten.

På kapitalisme.dk handler vi om at give dig økonomisk handlefrihed. Derfor dykker vi i denne artikel ned i reglerne, skatten og de praktiske faldgruber, så du kan træffe en velinformeret beslutning. Vi stiller skarpt på:

• Skat nu vs. skat senere - og hvad PAL-skatten egentlig gør ved dit afkast.
• Hvordan dine pensioner påvirker fremtidige tillæg som pensionstillæg og ældrecheck.
• Konkrete eksempler fra det virkelige liv: lønmodtageren, den selvstændige, deltidsansatte og senioren tæt på pensionsalderen.
• Beløbslofter, arbejdsgiverordninger og den optimale rækkefølge, når du sparer op.

Klar til at sikre dig de bedste kort på hånden - både nu og som pensionist? Lad os tage hul på ratepension vs. aldersopsparing og finde ud af, hvor dine penge arbejder smartest for dig.

Ratepension vs. aldersopsparing: regler, skat og udbetaling

Fradrag og beskatning: Indbetaler du på en ratepension, kan du trække hele indbetalingen fra i personlig indkomst her og nu, hvilket typisk giver en skatteværdi svarende til din aktuelle marginalskat (op til ca. 52-55 %). Til gengæld beskattes de fremtidige udbetalinger som almindelig personlig indkomst og indgår i grundlaget for topskat samt for modregning i folkepensionens pensionstillæg og ældrecheck. Indbetaling til en aldersopsparing giver intet fradrag i dag, men når du hæver pengene, er de skatte- og afgiftsfri og tæller ikke med i indkomstgrundlaget for offentlige ydelser. Begge ordninger er underlagt den samme årlige PAL-skat på 15,3 % af det løbende investeringsafkast, som pensionsselskabet eller banken afregner automatisk; PAL-skatten påvirker altså ikke din personlige selvangivelse.

Udbetalingsformer og adgang: En ratepension skal som udgangspunkt udbetales over mindst 10 år og højst 30 år, og udbetalingerne kan tidligst starte fem år før folkepensionsalderen (68 år for de fleste årgange frem mod 2030). Aldersopsparingen er langt mere fleksibel: Du kan vælge én samlet udbetaling, flere deludbetalinger eller lade hele beløbet stå urørt; første udbetaling kan ske tidligst samme tidspunkt som ratepensionen. Begge produkter er bundet frem til udbetalingstidspunktet (med få undtagelser som livstruende sygdom), men aldersopsparingen kan normalt flyttes frit mellem udbydere uden skat, mens en ratepension kan overføres, hvis modtageren tilbyder en tilsvarende ordning.

Begunstigelse, arv og omkostninger: Ved dødsfald udbetales saldoen på en aldersopsparing som et engangsbeløb til de begunstigede/arvingerne uden yderligere skat, mens resten af en ratepension typisk udbetales som et engangsbeløb til “nærmeste pårørende” - beløbet beskattes dog som kapitalindkomst på 40 % (boafgift kan også forekomme, hvis begunstiget ikke er ægtefælle/registreret partner). Administrations- og investeringsomkostninger varierer: Markedsrenteprodukter ligger ofte på 0,3-1,0 % p.a. plus eventuelle depot- og transaktionsgebyrer; gennemsnitsrenteordninger er dyrere. Husk at sammenligne alle gebyrer (oprettelse, flyt, årlig administration og investeringsomkostninger) og at vurdere, om fleksibiliteten i en aldersopsparing eller skattefordelen i en ratepension passer bedst til dit behov og din tidshorisont.

Hvad bør du vælge? Profil-eksempler og modregning i offentlige ydelser

Når du skal vælge imellem ratepension og aldersopsparing, begynder regnestykket med din nuværende marginalskat kontra den skat, du forventer at betale som pensionist, samt risikoen for modregning i offentlige ydelser. Har du i dag en marginalskat på fx 42-52 %, og regner du med at lande under topskattegrænsen som pensionist, vil fradraget på en ratepension ofte være mere værd end den skat, du betaler ved udbetaling (typisk 37 % inkl. bundskat, kommune og sundhed). Omvendt kan en aldersopsparing være attraktiv, hvis du i forvejen betaler lav skat (under topskat) eller hvis ekstra pensionsindkomst vil reducere dit pensionstillæg med 32 % og måske koste dig hele ældrechecken. Fordelen er her, at aldersopsparingen ikke påvirker hverken folkepension, pensionstillæg eller ældrecheck - uanset hvornår du tager den ud. PAL-skat på 15,3 % af afkastet gælder begge produkter, så det er især fradraget og modregningen, der adskiller dem.

Inden du beslutter dig, bør du teste effekten på ydelserne via pensionstilhæg-beregneren på borger.dk og overveje følgende:

• Tidshorisont: Jo længere til pension, desto større værdi har fradraget - men også fleksibiliteten ved en aldersopsparing.
• Risikovillighed: Produkterne kan investeres ens, men aldersopsparingen giver mulighed for engangsudbetaling, hvis du senere vil rebalancere eller indfri gæld.
• Likviditetsbehov: Har du brug for en større kontant sum til renovering, rejse eller gældsafvikling tidligt i pensionistlivet, passer aldersopsparingens skattefri engangsudbetaling godt.
• Offentlige ydelser: Beregn om ekstra pensionsindkomst reducerer pensionstillæg (32 % af fradragsværdien) eller ældrecheck (helt bortfald over ca. 92.000 kr. i supplerende indkomst 2024-tal).

Praktik og prioritering: beløbslofter, arbejdsgiverordning og kombinationer

Beløbslofterne for 2024 lyder - indtil videre - på 63.100 kr. i alt årligt for indbetaling til ratepension/livrente via arbejdsgiverordning, 58.900 kr. (selv­betalte fradrags­berettigede indbetalinger) og 8.800 kr. til alders­opsparing (16.900 kr. for dig, der er fem år eller mindre fra folkepensions­alderen). Satserne reguleres hvert år 1. januar, så dobbelttjek tallene, før du lægger budget. Overstiger du loftet, rammer en ekstra­skat på 20 % dig - så præcision betaler sig. Husk også, at alle pensions­indbetalinger - både firmabetalte og private - sammenlagt ikke må overstige det generelle loft på ca. 60 % af din årsløn (det såkaldte fradrags­loft).

En enkel prioriterings­rækkefølge rammer plet for de fleste:

1. Napp alle “gratis” arbejdsgiver­kroner - får du fx 10 % i firmabidrag mod selv at indbetale 5 %, så sig ja tak og udnyt fuldt.
2. Fyld alders­opsparingen op, hvis du er +60 år; skattefri udbetaling og ingen modregning er gul værd, når pensionen nærmer sig.
3. Udnyt resten af ratepensions­loftet, så længe din marginal­skat i dag ligger markant over den, du forventer som pensionist.
4. Overvej livrente/livsvarig pension, hvis du allerede har fyldt rate- og alders­loft, eller hvis du ønsker maksimal tryghed for resten af livet.

Kombinér produkterne med omtanke: En selvstændig kan fx lægge 30.000 kr. på ratepension, 15.000 kr. på livrente (fuldt fradrag) og stadig sætte 8.800 kr. ind på alders­opsparing. Men pas på klassiske faldgruber såsom modregning i pensionstillæg, for høje samlede fremtidige udbetalinger, høje administrations­gebyrer og låste ordninger, der er dyre at flytte. Tjek også, om din arbejds­giverordning allerede bruger investerings­profil “høj risiko” - så giver det sjældent mening at lægge samme risiko ovenpå i private indbetalinger.

Tjekliste før du trykker “indbetal”:

• Har du det korrekte loft og den rette sats fra i år?
• Ved du, om indbetaling påvirker folkepension, pensionstillæg eller ældrecheck?
• Har du sikret lave løbende omkostninger (ÅOP) og mulighed for at flytte ordningen?
• Er din begunstigelse/arv opdateret?