Har du også lagt mærke til, hvor hurtigt udgifterne til pendlingen æder sig ind på lønnen? Hver liter benzin, hver togbillet og hver ekstra kilometer på speedometeret gør en forskel - og i en tid, hvor inflationen bider, kan hver eneste skattekrone være med til at afgøre, om budgettet balancerer eller ej.
Heldigvis har du et kraftfuldt - men ofte overset - værktøj lige ved hånden: kørselsfradraget (befordringsfradraget). Udnytter du det korrekt, kan det betyde tusindvis af kroner mere i lommen hver eneste år. Men reglerne kan virke som et taxameter af undtagelser: skiftende arbejdspladser, hjemmearbejdsdage, bro- og færgeoverfarter, flytninger midt i året … hvordan sikrer du, at du hverken glemmer noget eller fratrækker for meget?
I denne guide tager vi dig trin for trin gennem processen - fra at forstå de grundlæggende regler til at indtaste de korrekte tal i TastSelv.
Læs videre, og lær hvordan du:
- tjekker din berettigelse og finder de nyeste satser,
- måler den rigtige rute og dokumenterer den,
- tæller de fradragsberettigede arbejdsdage uden fejl,
- udnytter bro- og yderkommunetillæg til sidste krone,
- og indberetter alt korrekt, så du slipper for efterregninger.
Klar til at optimere dit kørselsfradrag og få mere ud af din løn? Så lad os komme i gang!
Trin 1: Forstå kørselsfradraget og tjek din berettigelse
Kørselsfradrag - eller befordringsfradrag - er et skattefradrag, du kan trække fra i din personlige indkomst, når du pendler mellem din bopæl og din faste arbejdsplads. Fradraget tilgodeser den del af dine transportudgifter, som Skattestyrelsen vurderer, at du selv bærer, og det gælder uanset transportmiddel: bil, tog, bus, cykel, fods mv.
Du er som udgangspunkt berettiget, hvis du har mere end 24 km samlet daglig afstand (tur/retur) mellem hjem og arbejde. Ordningen omfatter både lønmodtagere, selvstændige og studerende med lønnet studiejob, så længe der betales almindelig indkomstskat af lønnen. Distancen beregnes som den korteste, trafiksikre rute mellem adresse og arbejdssted - også hvis du normalt vælger en anden vej af praktiske grunde.
Du kan ikke få fradrag for: 1) den del af transporten, som din arbejdsgiver enten betaler direkte eller refunderer via skattefri befordringsgodtgørelse, 2) kørsel under 24 km pr. dag, 3) erhvervsrelateret kørsel i arbejdstiden (det dækkes i stedet af kilometergodtgørelse fra arbejdsgiver) og 4) rejser til kursus/uddannelse, der foregår på samme adresse som din bopæl. Modtager du delvis godtgørelse, kan du kun fradrage den resterende egenbetalte distance.
Satserne fastsættes årligt af Skattestyrelsen og er typisk trappet, så de første kilometer over 24 km giver et basisfradrag pr. km, mens lange afstande (over fx 120 km) udløser et reduceret beløb. Derudover findes forhøjede satser for pendlere i visse yderkommuner. Hold derfor øje med de aktuelle tal på skat.dk, inden du laver din beregning - og opdater din forskudsopgørelse, så du får fradraget løbende i stedet af at vente til årsopgørelsen.
Trin 2: Kortlæg din pendling og mål afstanden korrekt
Start med at fastslå den korteste, trafiksikre rute mellem din bopæl og hver af dine faste arbejdspladser. Brug en anerkendt ruteplanlægger (f.eks. Google Maps, Krak eller Rejseplanen) og vælg indstillingen “korteste rute” - ikke “hurtigste”. SKAT lægger vægt på, at afstanden er den fysiske, lovlige kørselsvej, som alle kan køre, uanset om du normalt vælger motorvej, offentlig transport eller cykelsti. Har du flere faste arbejdssteder, beregner du ruten til hvert sted separat og vælger den rute, der er længst, hvis du pendler til begge i løbet af ugen.
Særlige forhold kræver ekstra opmærksomhed: Flytter du midt i året, skal du opdele perioden i to og beregne afstand for hver adresse. Har du delt bopæl (f.eks. skilsmissebørn eller ugen-pendlere), bruger du den adresse, hvor du overnatter flest dage i ugen. Skiftende arbejdssteder, vikartjanser og sæsonarbejde indberettes hver for sig, så kun de dage, du reelt pendler til den givne adresse, tæller med. Krydser du Storebælt eller Øresund, skal du måle afstanden til broen/færgen og derefter lægge broens/færgens officielle længde til (SKAT offentliggør standardtal), mens kørsel på den anden side tælles som normal vejafstand.
Dokumentationen er dit sikkerhedsnet. Gem et skærmklip eller PDF-udtræk af ruteplanlæggeren med både adresser og kilometerangivelse, samt bro- eller færgebilletter, pendlerkort, kørselsregnskab fra bilens GPS eller apps. Notér desuden datoer for flytning, jobskifte og perioder med hjemmearbejde; SKAT kan bede om dokumentation op til 3 år efter indkomstårets afslutning. Jo mere præcist du kan forklare din beregningsmetode, desto lettere er det at få fuldt fradrag uden tidskrævende dialog med Skattestyrelsen.
Trin 3: Tæl de fradragsberettigede arbejdsdage præcist
Nøglen til et korrekt kørselsfradrag er at tælle de dage, du rent faktisk pendler. Med andre ord: Der gives kun fradrag de dage, hvor du fysisk bevæger dig mellem din bopæl og din faste arbejdsplads - uanset om det er med bil, cykel eller tog. Træk derfor alle dage fra, hvor du holder ferie, har barn syg, er på kursus på hjemmeadressen, har hjemmearbejdsdag(e), deltager i firmarejser, er sygemeldt, eller på anden måde ikke møder ind på arbejdspladsen. Har arbejdsgiver betalt transporten (fx i forbindelse med seminar eller firmabus), skal de pågældende dage også sorteres fra. Notér dine fraværsperioder i en simpel kalender eller et regneark, så du kan dokumentere, hvorfor visse datoer er udeladt.
Derudover bør du systematisk registrere alle særforhold, så du ikke kommer til at over- eller underfradrage:
| Situation | Sådan tæller du dagene |
|---|---|
| Deltidsarbejde/skiftehold | Tæl kun de vagtdage, hvor du møder fysisk ind - fratræk fridage mellem vagter. |
| Sæson- eller vikararbejde | Opdel året i de konkrete ansættelsesperioder og beregn fradraget separat for hver. |
| Jobskifte midt på året | Beregn først for gamle arbejdsplads, dernæst for den nye - husk korrekt adresse og afstand. |
| Flere arbejdsadresser | Før en særskilt dagslog: dato → hvilken adresse → tur/retur-distance. |
| Flytning eller delt bopæl | Skær året op efter flyttedato(er) og brug den afstand, der gjaldt i hver periode. |
| Bro- eller færgeoverfart | Medregn kun dage med faktisk passage; gem billetter/brobizz-udskrifter som bevis. |
Trin 4: Beregn fradraget rigtigt og udnyt tillæg
Start med at omsætte dine kilometer til kroner: Find den daglige afstand mellem hjem og arbejde, træk de første 24 km fra (12 km hver vej), og multiplicér den resterende distance med de aktuelle km‐satser fra Skattestyrelsen. For 2024 er satsen fx 2,23 kr. pr. km fra 25-120 km og 1,12 kr. pr. km over 120 km. Kører du 86 km tur/retur, er de første 24 km ikke fradragsberettigede; de næste 62 km giver 62 km × 2,23 kr. = 138,26 kr. pr. arbejdsdag. Husk, at satserne ændres årligt - brug altid tallene fra det indkomstår, du indberetter for.
Bor du i en af de 25 såkaldte yderkommuner? Hvis ja, kan du få udvidet befordringsfradrag for den del af afstanden, der overstiger 24 km. Tillægget udgør 25 % af det beregnede fradrag, dog kun for den del som ligger under 120 km tur/retur. Skriv kommunekoden ind i TastSelv, så systemet automatisk beregner tillægget; men tjek listen først - flytter du midt i året, skal du kun anvende udvidelsen for de måneder, hvor du havde adresse i en yderkommune.
Broer, færger og fælles pendling: Pendler du over Storebælts- eller Øresundsforbindelsen, kan du lægge et brofradrag oven i det normale befordringsfradrag: 110 kr. pr. tur (220 kr. tur/retur) for Storebælt og 50 kr. pr. tur for Øresund. Beløbet er uafhængigt af køretøjet, men kun hvis du selv betaler. Ved samkørsel gælder hovedreglen, at hver passager opnår fradrag for sin egen distance, så længe der ikke udbetales skattefri godtgørelse af arbejdsgiver. Har du fået refunderet en del af broafgiften via jobbet, skal den del trækkes fra.
Minimér fejl med digitale værktøjer: Indtast dine tal i Skattestyrelsens kørselsfradrags‐beregner - den tager højde for gældende satser, brotillæg og udvidet fradrag, og giver dig beløbet, der skal ind på forskuds‐ eller årsopgørelsen. Gem et skærmbillede af resultatet sammen med dokumentation for afstand, arbejdsdage og evt. brokvitteringer; så er du rustet, hvis SKAT stiller spørgsmål om nogle år. Kontrollér beregningen, hver gang du ændrer bopæl, arbejdssted eller arbejdsdage, så dit fradrag altid matcher den faktiske pendling - hverken mere eller mindre.
Trin 5: Indberet i TastSelv og optimer løbende
Når du har de korrekte kilometer og arbejdsdage på plads, er næste skridt at taste beløbet ind i TastSelv - både i din forskudsopgørelse og senere i årsopgørelsen. I forskudsopgørelsen (felt 430) får du løbende skattelettelse måned for måned, i stedet for først når årsopgørelsen lukker året efter. TastSelv-guiden leder dig igennem felterne: indtast den samlede årlige distance og vælg eventuelt udvidet fradrag eller brofradrag, hvis det er relevant. Tjek til sidst, at forskudsregistreringen slår igennem i den nye trækprocent, inden du logger af.
Fradraget er ikke noget, du kan sætte på autopilot: hver gang der sker en ændring i dit pendlermønster, skal tallene justeres. Flytter du, skifter arbejdsplads, går mere på hjemmearbejde eller holder orlov, så gå straks ind i TastSelv og ret kilometrene eller antallet af arbejdsdage. Det samme gælder ved jobskifte midt på året, hvor du måske har kørt til to forskellige adresser - split perioden i to og indberet hver del for sig, så du undgår at skylde skat ved årsopgørelsen.
Mange ender med at miste fradrag eller få en restskat på grund af simple fejltagelser. Undgå dem ved at dobbelttjekke følgende, før du trykker ”Godkend”:
- Beregn afstand efter korteste trafiksikre rute - ikke den hurtigste eller den smukkeste.
- Tæl faktiske arbejdsdage; fratræk ferie, sygdom, hjemmearbejde, kursus- og fridage.
- Husk udvidet fradrag (visse yderkommuner) og brofradrag (Storebælt/Øresund) hvis du opfylder betingelserne.
- Modtager du skattefri befordringsgodtgørelse fra arbejdsgiver, skal de kilometer ikke med.
Gem al dokumentation i hele SKATs fristperiode (normalt op til 5 år). Det kan være udskrift fra ruteberegner, bro- eller færgekvitteringer, ansættelseskontrakt, lønsedler med befordringsgodtgørelse samt en simpel kørselslog i regneark. Ligger papirerne digitalt i fx MinSide eller et skydrev, er du rustet, hvis Skattestyrelsen beder om at se beregningen - og du kan sove roligt velvidende, at dit kørselsfradrag er optimeret og dokumenteret til punkt og prikke.
Kapitalisme Online