Strøm er strøm – men prisen for den samme kilowatttime kan svinge som en bitcoin-graf, afhængigt af hvornår på døgnet du trykker på stikkontakten. Mens mange fortsat betaler en fast kilowatttimepris og håber på det bedste, udnytter et voksende antal forbrugere timeafregnede elaftaler til at tappe ind i de billigste timer og slippe med markant lavere elregninger. Det er teknologisk muligt, lovligt enkelt og - vigtigst af alt - økonomisk fornuftigt.
Alligevel betaler tusindvis af danske husstande for meget, fordi de ikke kender hele regnestykket bag elprisen, eller fordi de lader sig lokke af smarte kampagner uden at læse det med småt. Det vil vi ændre på i dag.
I denne guide viser vi dig:
- Hvad timeafregning egentlig er – og hvorfor din kWh-pris består af mere end bare Nord Pool-spotten.
- Hvordan du med få klik kan kortlægge dit eget forbrug og opdage, hvor meget strøm du faktisk kan flytte til de billige nattetimer.
- Hvilke fælder og gebyrer du skal holde øje med, når du sammenligner elaftaler, så du ikke bliver snydt af markedsføringens fine ord.
- En trin-for-trin-plan til at skifte leverandør, automatisere dit forbrug og løbende sikre, at du altid har den bedste pris.
Det kræver hverken ingeniørbaggrund eller et smart-home på NASA-niveau. Kun lidt data, en lommeregner og viljen til at udnytte markedets udsving til egen fordel - præcis som enhver god kapitalist ville gøre det.
Er du klar til at lade elmåleren arbejde for dig og ikke imod dig? Så læn dig tilbage, tag en slurk kaffe, og lad os gennemgå, hvordan du vælger den billigste elaftale med timeafregning.
Hvad er timeafregning – og hvad består din kWh-pris af?
På elmarkedet kan du vælge mellem fast pris, variabel pris og timeafregnet pris. En fast pris betyder, at du betaler den samme kWh-pris i hele kontraktperioden, typisk 6-24 måneder - bekvemt, men ofte dyrere i længden, fordi udbyderen indregner risiko. En klassisk variabel aftale justeres månedligt efter en gennemsnitlig spotpris; her følger du markedet, men uden at høste gevinsten af de billigste enkelttimer. Med timeafregning afregnes hver enkelt kWh til den faktiske spotpris fra Nord Pool for den time, hvor du bruger strømmen. Kan du flytte forbruget til de billige nattetimer og vindrige weekender, falder din samlede elregning mærkbart - især når prisspændet mellem dyre og billige timer er stort.
Din samlede kWh-pris består af flere byggeklodser, som alle lægges oven på hinanden:
• Spotpris fra Nord Pool (ændrer sig time for time).
• Elhandlerens tillæg i øre/kWh til dækning af handel, balancering og avance.
• Månedsabonnement (typisk 15-39 kr.) til administration og kundeservice.
• Nettariffer til dit netselskab (DSO) og Energinet; ofte tidsdelt i spids, høj og lav tarif.
• Elafgift til staten på 69,7 øre/kWh (2023/24-niveau) - dog lavere for elvarmekunder om vinteren.
• Moms på 25 % oven på hele summen ovenfor. Afregningsmodellen afgør kun spotprisdelen; alle andre led er identiske uanset om du vælger fast, variabel eller timeafregnet aftale.
Net- og systemtariffer fylder efterhånden mere end selve strømmen og kan være lige så vigtige som spotprisen, når du regner på en timeafregnet aftale. DSO’erne indfører i stigende grad tidsdifferentierede tariffer, hvor du betaler ekstra i de mest belastede timer (typisk hverdage kl. 17-20) og mindre i nat- og weekendtimer. Varmepumpe- og elbil-ejere kan derfor spare dobbelt ved at lade eller opvarme uden for spidsbelastningen: først på den lave spotpris, dernæst på den billige nettarif. Husk også at medregne elhandlerens faste abonnement, oprettelses- og betalingsgebyrer, da de hurtigt kan æde gevinsten fra et lavt kWh-tillæg.
Danmark er opdelt i to prisområder: DK1 (Jylland/Fyn) og DK2 (Sjælland/Bornholm). Spotprisen kan svinge markant mellem områderne, fordi de forbindes af begrænset transmissionskapacitet (Storebælt-kablet) og har forskellig andel af vind, sol og importerede megawatt. Vestdanmark med høj vindproduktion oplever ofte negative eller meget lave priser om natten, mens Østdanmark kan have højere priser, hvis der er lidt vind og kablerne mod Sverige/Tyskland er belastede. Sørg derfor altid for at vælge en elhandler, der viser dit prisområde og beregner tillæg, net- og systemtariffer korrekt - ellers risikerer du at sammenligne æbler med pærer, når du jagter den billigste timeafregnede elaftale.
Kortlæg dit forbrug og dit fleksibilitetspotentiale
Før du kan jagte de billigste timer, skal du kende dit aktuelle forbrug time for time. Log ind på Eloverblik.dk med MitID, vælg “Data” og hent en CSV-fil eller et graflayout over de seneste 24 måneder; tilsvarende kan du via en app som Watts, Barry eller Min Strøm koble dig direkte til Datahub og få live-opdaterede tal. Notér især den gennemsnitlige kWh-mængde pr. døgn samt spids-timerne (typisk kl. 07-09 og 17-21). Sortér derefter dataene i et regneark: opsummér totalforbrug, gennemsnitlig kWh pr. time og andel i spids vs. lavlast. Et hurtigt reality-check er, at et almindeligt parcelhus uden elvarme ligger på ca. 4 000 kWh/år, mens et elopvarmet hus eller elbil let når 10-12 000 kWh/år - jo større forbrug, desto større gevinst ved timeafregning.
Næste skridt er at kortlægge, hvor meget du kan flytte. Sæt en stjerne ved “tunge” apparater: elbil (7-11 kWh pr. opladningstime), varmepumpe/elvarme (2-5 kWh), vaskemaskine, tørretumbler og opvasker (1-2 kWh pr. tur). Spørg dig selv: Skal energien bruges nu, eller kan den vente? Elbilen kan typisk skubbes 6-12 timer, hvidevarerne 3-6 timer, mens varme kun kan flyttes, hvis huset har en vis termisk buffer. En tommelfingerregel er, at 30-50 % af et elbilsforbrug og 15-25 % af husholdningsapparaterne kan times til lavprisvinduerne. Over året er billigste timer oftest kl. 00-05, på blæsende efterårs- og vinteraftener samt solrige sommerdage mellem kl. 12-15; de dyreste falder som regel kl. 17-20 i vinterhalvåret. Tjek derfor din kalender for hvornår du reelt er hjemme, og læg en konservativ plan: flyt alt hvad der kan vente, til nattetimerne og weekendens dagtimer - og husk, at en sparegevinst på bare 25 øre/kWh hurtigt giver 1 000 kr. årligt, hvis du kan flytte 4 000 kWh.
Sammenlign elaftaler med timeafregning på de rigtige parametre
Når du måler to timebaserede elaftaler op mod hinanden, skal du ikke stirre dig blind på den rene spotpris - den er jo identisk for alle i dit prisområde. Det afgørende er de påslag og gebyrer leverandøren lægger ovenpå. Tjek især:
- Tillæg pr. kWh - dækker balance‐ og handelsomkostninger og varierer typisk fra 2-10 øre/kWh.
- Månedsabonnement - faste kr./md., som hurtigt udhuler gevinsten ved et lavt kWh‐tillæg.
- Betalings- og opkrævningsgebyrer - f.eks. 39 kr. for papirregning eller gebyr for kortbetaling.
- Bindingsperiode og opsigelse - jo kortere, jo bedre; 0-1 måned er standard for reelle markedsprodukter.
- Oprindelsesgaranti-tillæg - grøn profil kan koste alt fra 0 til 5 øre/kWh.
- Minimumsforbrug og prisloft - skjulte kroge der kan koste dyrt, hvis dit forbrug svinger.
Sådan laver du lyn-testen: Hent dit seneste års timeforbrug fra Eloverblik, sorter timerne efter spotpris, og læg dit nettoselskabs tidsdifferentierede tariffer, elafgift og 25 % moms ovenpå. Indtast derefter hvert selskabs kWh-tillæg og abonnement; regnearket spytter den reelle totalpris ud i øre/kWh. Værktøjer som elpris.dk kan give et hurtigt overblik, men dobbelttjek mod selskabernes egne prisark - især hvis de lokker med buzzwords som “indkøbspris”. Spørg specifikt, om tillæg til balance, profil, handels- eller likviditetssikring ligger ud over det oplyste kWh-tillæg; kommer svaret udenom, bør du vælge en anden udbyder. Når tallene er på plads, kan du sortere efter laveste samlede omkostning og skifte med ro i maven.
Trin-for-trin: Vælg, skift og optimer løbende
Før du bestiller: Start med at slå op, om du bor i prisområde DK1 (Jylland/Fyn) eller DK2 (Sjælland/Bornholm), og hent derefter dit netselskabs tidsdifferentierede nettariffer - de kan være lige så vigtige som selve elprisen. Indhent dernæst 2-3 konkrete timepris-aftaler fra forskellige udbydere: noter tillæg pr. kWh, månedsabonnement, gebyrer, bindingsperiode og evt. prisloft. Brug dine egne timeforbrugsdata fra Datahub/Eloverblik og læg spotpris + tillæg + nettariffer + afgifter + moms sammen i et regneark, så du får en realistisk totalpris i kr. - ikke kun i øre/kWh. Er vilkårene i orden, bestil online; husk, at du altid har 14 dages fortrydelsesret, hvis noget viser sig at være dyrere end forventet.
Efter skiftet: Sæt prisalarmer i din favorit-app eller via websider som elpris.dk, og automatisér de store strømslugere: planlæg opladning af elbil, varmepumpe og hvidevarer til nattetimer eller andre lavpris-slots. Følg din faktura måned for måned - stiger abonnementsprisen eller tillægget, så reager med det samme. Markér i kalenderen at du hvert 3.-6. måned gentager prisjagten: indhent nye tilbud, gensammenlign og skift igen, hvis du kan spare mere. Så holder du din elaftale lige så trimmet som dit øvrige budget.
Kapitalisme Online